Artikel top billede

TDC: Derfor sælger vi ikke Windows Phone 7

Danmarks største teleselskab har fravalgt Windows Phone 7 i sit sortiment. Læs her hvorfor.

Barcelona, Spanien: Windows Phone 7 har været på det danske marked siden oktober sidste år, men Danmarks største teleselskab, TDC, har endnu ikke taget platformen ind i porteføljen.

Og den kommer heller ikke ind, før en ny version er klar, fortæller mobildirektør Johan Kirstein Brammer fra TDC.

Han er i Barcelona for at se, hvad der rører sig på den internationale mobilscene.

Årsagen til platformens fravær er, at Windows Phone 7 endnu ikke er kommet i en dansk version.

"Vi lytter til, hvad forbrugerne efterspørger. Det betyder noget for danskerne, at der er dansk tastatur, ordbog og brugervejledning," siger Johan Kirstein Brammer.

I disse dage finder verdens største mobilkongres, Mobile World Congress, sted i Barcelona. Det var ved denne kongres, at Steve Ballmer for et år siden præsenterede Windows Phone 7, men her et år senere er en dansk version endnu ikke kommet.

"At der er gået så lang tid betyder, at det har stået stille, men når det kommer, må vi se, om det kan tage fra. Vi har ikke afskrevet det," siger Johan Kirstein Brammer.

Nokia ændrer billedet

Nokia meddelte i fredags forud for mobilkongressen, at selskabet indgår et samarbejde med Microsoft. Windows Phone 7 bliver som et led i aftalen det toneangivende styresystem i Nokias smartphone-portefølje.

"Det er en helt ny udvikling, der bliver spændende at følge," siger Johan Kirstein Brammer.

Han tror, at det kan give Windows Phone 7 et nyt rygstød.

"På den korte bane medfører det, at forbrugerne får tre globale styresystemer - Apples iOS, Googles Android og Microsofts Windows - at vælge imellem. Det er dog for tidligt at sige, hvem der vinder, og det er heller ikke min opgave. Kunderne kommer til at afgøre det, og nøglen til at vinde bliver de bedste app stores," siger mobildirektøren.

Han er selv spændt på, hvad samarbejdet mellem Microsoft og Nokia kommer til at betyde for den finske virksomheds smartphone-portefølje, der i de seneste år har været stærkt kritiseret for at halte efter konkurrenterne.

"Man skal passe på med at dømme Nokia ude. Nokia har ikke stået stille, selv om andre har været innovative i den mellemliggende periode," fortæller TDC-direktøren.

Mandag klokken 16 går Microsofts Steve Ballmer på talerstolen på Mobile World Congress. Her løfter han muligvis sløret for detaljerne i aftalen med Nokia.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere