Artikel top billede

(Foto: Tom Ingvardsen)

CSC: Overenskomst ødelægger konkurrenceevnen

Interview: Konflikten mellem CSC og Prosa handler om langt mere end de 180 CSC-ansatte, der får fuld løn uden at løfte en finger, mener CSC-boss Carsten Lind.

Læs også:
180 CSC-ansatte får fuld løn uden at røre en finger

Lockoutede CSC-medarbejdere: Det er gidseltagning

Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

Det er en forsimpling at sige, at grundlaget for konflikten mellem CSC og fagforbundet Prosa er den såkaldte bænk, hvor mellem 100 og 180 CSC-ansatte angiveligt får fuld løn uden at arbejde.  
 
Det mener Carsten Lind, der er administrerende direktør i den konfliktramte it-virksomhed, og som i øvrigt hverken vil be- eller afkræfte rigtigheden af tallet.   
 
"Det er for simplificeret at sige, at denne øvelse drejer sig om, hvorvidt man har bænk eller ej. Det handler også om, at vi ikke kan gå ud og lave ny forretning eksempelvis på outsourcing på skrappe markedsvilkår ved at tage flere medarbejdere ind, som vi skal begynde med at sætte på overenskomster, som med det samme ødelægger vores konkurrencedygtighed," siger Carsten Lind. 

Har brug for markedsvilkår

Han understreger, at det er vigtig at forstå, at CSC har brug for fleksibilitet i begge retninger.

Firmaet har brug for markedsvilkår for både at kunne skalere op og ned, fordi markedet efterspørger denne evne.
 
"Dermed har jeg sagt, at dette også gælder i relation til nyansættelser," siger Carsten Lind.    
 
Det lyder som om du egentlig gerne vil beholde de 180 medarbejdere, der ikke laver noget?
 
"Jeg har ikke sagt noget om, at vi har 180 medarbejdere, som ikke laver noget. Jeg ønsker hverken at be- eller afkræfte, om det tal er rigtigt." 
 
Jeg vil bare gerne prøve at forstå, hvorfor de så er der. Er det fordi, de kan noget, som konkurrenterne ikke må få, er det fordi, de er for dyre at fyre, eller er det fordi, der ville vise sig en eller anden slem situation med hemmelige jobklausuler, hvis de havnede et andet sted? 
 
"I virkeligheden er det her jo altså noget mere kompliceret end som så med en række forskellige kompetencer på tværs af mange forskellige kunder med komplicerede systemer," siger direktøren.
 
Han siger, at man derfor kan kan anskue bænken fra flere vinkler.
 
"Har man for mange mennesker bundet op i nogle processer, som vi ønsker at automatisere noget mere, eller har man nogen, der decideret ikke laver noget?" spørger han. 
 
Hele tiden cirkulation
Carsten Lind peger på, at firmaets krig mod Prosa -  hvor målet for ledelsen er markedsbetingelser der ligner konkurrenternes - drives af kravet om fleksibilitet i forhold til at kunne afskedige og ansætte. 
 
Hvis du har et overskud af folk og skal konkurrere, så er det vel nærliggende at komme af med dem af hensyn til omkostningerne?
 
"Det kan du sige, men i en virksomhed af vores type er der hele tiden en vis cirkulation. Der kan være en række personer, som er between jobs. Derfor har vi en meget fokuseret indsats på hele tiden at få disse folk ud i ny beskæftigelse," siger han. 

Læs også:

180 CSC-ansatte får fuld løn uden at røre en finger

Lockoutede CSC-medarbejdere: Det er gidseltagning

Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere