Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Sådan tackler TDC den nye internetstruktur

Vi løber snart tør for IPv4-adresser. Se her, hvordan TDC håndterer problematikken.

Vi er ved at løbe tør for IP-adresser af den nuværende standard kaldet IPv4. En IP-adresse er det identifikationsnummer, som alle enheder, der går på internettet, har.

Landets største internetudbyder, TDC, arbejder i øjeblikket på at blive helt klar til fremtidens IP-adresser, som kaldes IPv6.

Problematikken opstår, fordi der kun findes omkring 4,3 milliarder IPv4-adresser, og antallet af enheder, der går på internettet, stiger hastigt.

De nye IPv6-adresser findes der noget nær et uendeligt antal af.

"Det at skifte fra IPv4 til IPv6 er ikke bare en ny feature på internettet. Det er hele selve strukturen på internettet, der bliver ændret. Det er et ret stort skift," forklarer Lars Struwe Christensen, afdelingsdirektør i TDC Erhverv.

"Det betyder også, at det er noget vi har arbejdet med igennem længere tid."

To systemer på én gang

"Hele IP-netværket skal i første omgang kunne køre begge adressetyper. Der vil være mange år, hvor vi kører de to adressesystemer parallelt med hinanden," fortæller Lars Struwe Christensen.

Begge systemer bliver nødt til at være i drift samtidig, da man valgte ikke at gøre IPv6 bagudkompatibel med IPv4, da man designede det. Det skete for at undgå en masse kompleksitet.

"Vi ser et behov for et produkt, hvor man kan bygge bro mellem IPv4 og IPv6. Som internetudbyder står vi med opgaven at forbinde de to typer netværk med hinanden."

Derfor er det TDC's mål, at man som kunde på en IPv4-forbindelse vil kunne tilgå IPv6-maskiner uden problemer. 

Erhvervskunderne skal drive overgangen

TDC arbejder ikke aktivt på at få kunderne til at skifte til de nye adresser. 

"Vores strategi har hele tiden været at være klar, når vores kunder er klar, men det bliver ikke os, der kommer til at drive den helt store udrulning af IPv6," siger Lars Struwe Christensen.

TDC forventer, at det bliver erhvervskunderne, der kommer først.

"Vi tror, at der relativt hurtigt vil være virksomheder, der af strategiske grunde beslutter sig for at gå til IPv6 på deres lokalnet. Så vil de have behov for at få routet IPv6 mellem deres lokationer."

Selve TDC's netværk er klar til at håndtere IPv6-forbindelserne i dag, men selskabet har endnu ikke prissat og lanceret løsninger som overstående.

Læs også

Overblik: Sådan får du styr på de nye IP-adresser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere