Artikel top billede

Google vil vise søgeresultater af højere kvalitet

Google gør sin søgemaskine mere kvalitetsbevidst ved at nedrangere de såkaldte indholdsfarme.

Computerworld News Service: Google har foretaget en betragtelig ændring af søgemaskinens algoritmer, der betyder, at websites, der høster indhold fra andre steder på nettet eller som ikke indeholder information af høj kvalitet, vil blive rangeret lavere i søgeresultaterne, oplyser virksomheden i et blogindlæg torsdag.

Disse ændringer i søgemaskinens algoritmer vil ramme 11,8 procent af alle søgninger og må således siges at være af væsentligt omfang, i lyset af at de fleste mennesker som regel ellers knapt bemærker de trinvise ændringer, som søgegiganten foretager.

I første omgang vil ændringerne i søgemaskinen kun påvirke brugere i USA, men virksomheden oplyser at have planer om at udrulle den globalt.

"Vi mener, at det er et stort skridt i den rigtige retning mod at hjælpe folk til at finde indhold af højere og højere kvalitet i vores resultater," skriver Google Fellow Amit Singhal og ledende ingeniør Matt Cuttsder i blogindlægget på den officielle Google-blog.

"Vi har været i gang med at takle disse problemer i over et år og arbejdet med denne specifikke ændring i de sidste adskillige måneder. Og vi arbejder på mange flere opdateringer, som vi tror, vil forbedre kvaliteten af siderne i vores resultater væsentligt."

Personlige blokeringer

Der findes mange websites, der blot viser dele af noget indhold såsom et resumé af en nyhedsartikel, der ofte af klippet direkte fra den rigtige artikel. Sådanne sites tilbyder ofte så godt som intet originalt indhold, men kan alligevel stige højt i søgeresultaterne.

Andre websites, der kaldes content farms eller indholdsfarme, genererer måske mere originalt indhold, som dog har tendens til at være af lav kvalitet.

Alligevel kan disse websites stige i Googles søgeresultater og derved tvinge websites med indhold af højere kvalitet længere ned på resultatsiderne. Det kan være et problem, især fordi de fleste mennesker, der søger efter et eller andet, sjældent kigger længere nede i søgeresultaterne end de på første resultatside.

Google påpeger, at ændringerne i algoritmen ikke er baseret på et nyligt lanceret produkt ved navn Personal Blocklist, der er en udvidelse til virksomhedens browser, Chrome, og som filtrerer domæner, som brugeren ikke ønsker at se i søgeresultaterne.

Ændringerne påvirker dog ifølge Google 84 procent af de domæner, som også bliver blokeret af Personal Blocklist, "hvilket er en stærk uafhængig bekræftelse af fordelene for brugerne," skriver Singhal og Cutts.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere