Snart kan du søge i dine videokonferencer

Med projektet Agora er IBM kommet et stykke videre mod at gøre videoreferater søgbare for både billeder og udsagn.

Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

I IBM's Innovation Lab står opfindelserne i kø, og selvom mange af dem stadig er på idéplanet eller i hvert fald et godt stykke fra forretningernes hylder, så er mange også stort set klar.

IBM stillede op med en besøgsvenlig version af sit Innovation Lab til konferencen Lotusphere for nylig. På grund af faren for lækkende overskud var det strengt forbudt for de besøgende journalister at tage billeder.

"Meget af det, I ser her, er gået i produktion, men i øvrigt er vi alle sammen blevet trænet i ikke at fortælle, hvornår produkterne er klar til markedet," siger Irene Greif med et smil.
Skarp som en ragekniv
Irene Greif har gråt hår, er i 50'erne og adskiller sig ikke væsentligt fra så mange andre amerikanske midaldrende kvinder.

Men det gør hun så alligevel, for Irene Greif er ikke bare skarp som en ragekniv til matematik på højt plan. Hun er også IBM Fellow, hvilket er den højeste udnævnelse inden for IBM, hvor bare omkring 220 er blevet udnævnt som IBM Fellow siden 1963.

Greif var også den første kvinde, som fik en doktorgrad i datalogi fra det berømte Massachusetts Institute of Technology, MIT, tilbage i 1975.

Endelig er Irene Greif direktør for IBM's Collaborative User Experience Group, hvilket gør hende til den helt rigtige at spørge om status på IBM's videoreferatsøgninger.

Projektet er kendt under navnet Agora, og det handler som nævnt om at søge i video og lydoptagelser. Sidste år skrev vi, at IBM testede søgefunktionen i videoreferater, og det er den opfindelse, som ifølge Irene Greif nu er kommet et skridt videre.

"I dag er du almindeligvis nødt til at se hele videoen igennem for at finde noget bestemt. En scene eller sætning. Med Agora skriver man i søgefeltet og klik, så bliver hele videoen søgt igennem for en specifik sætning eller ord," fortæller Irene Greif.

Pludselig bliver det meget sværere

Sidste år lå transskriberingen på omkring 75 procent korrekte ord fra samtalerne i en video. I år er det tal blevet højere, men ifølge Greif er det nu også muligt at søge i langt flere video-formater og lægge veritable 'word-clouds' ind i søgestrengen.

"Teknologien håndterer stort alle slags videoer i dag, men problemerne er stadig talrige og særdeles komplekse. Videoen kan for eksempel være i en ringe billedkvalitet, eller i et underligt format eller måske ligefrem på et fremmed sprog. Og så bliver det hele pludselig meget sværere," konstaterer Irene Greif.

Om projektet skriver IBM selv:

"Agora er en samarbejdstjeneste med det primære mål at søge efter og finde information gemt i mødeoptagelser. Idéen er at gøre informationerne tilgængelige ud fra et "collaborative point of view" - altså at mange samtidig kan få adgang til informationerne. Herudover skal det også være muligt at få adgang til informationer i et videoreferat ud fra et 'information mining'-aspekt.

Denne web-baserede løsning gør det muligt for brugerne at uploade møde- video- og/eller lydoptagelser og automatisk at kreere udskrifter og vedhæfte metadata såsom mikro-tags og kommentarer.

Tags og kommentarer bliver identificeret i takt med, at mødet skrider frem og fremhæver punkter og sætninger af interesse. Disse metadata kan der redigeres i, og de kan forbedres gennem samarbejde. Metadata bruges til at søge efter segmenter af interesse så vel som til samarbejde og diskussion."

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo