Artikel top billede

Open source stormer frem i stat og kommuner

Brugen af open source-software stiger markant i det offentlige, mens utilfredsheden med de åbne kildekoder går nedad.

Aldrig har open source-software været så brugt i det offentlige som nu.
 
Det viser en ny opgørelse, "Den offentlige sektors brug af it", fra IT- og Telestyrelsen, Danmarks Statistik og Den digitale taskforce.
 
I opgørelsen fremgår det, at 68 procent af myndighederne i staten, regionerne og i kommunerne benytter open source-software.
 
Det er en stigning i forhold til 2009, hvor udbredelsen lå på 52 procent.
 
Det er især kommuner med færre end 40.000 indbyggere, der benytter open source-software. Således har 77 procent af de små kommuner software med åbne kildekoder installeret i maskinparken.
 
Åbne styresystemer
Tallene fra IT- og Telestyrelsen peger på, at det især er åbne styresystemer, der er populære i det offentlige, selv om der er stigninger på alle adspurgte områder i forhold til 2009.
 
42 procent af de danske myndigheder benytter således open source-styresystemer - 40 procent på egne servere, mens otte procent er installeret på medarbejdernes computere.
 
"Andre infrastruktur-komponenter" med open source-software ligger på 36 procent udbredelse.
 
På browser-området ligger tallet på i alt 31 procent, hvoraf 16 procent af open source-browserne er installeret på myndighedens servere, mens 27 procent er installeret på de offentlige ansattes pc'er.
 
Brugen af open source-kontorpakker er noget mindre, da omkring 20 procent af myndighederne bruger open source-kontorpakker. Syv procent har installeret kontorpakker som eksempelvis OpenOffice på myndighedernes egne servere, mens 17 procent af er lagt ind på medarbejdernes maskiner.
 
Derudover er "fagsystemer" og CMS-systemer blandt topscorerne i undersøgelsen, da henholdsvis 19 procent og 18 procent benytter open source-software i de kategorier.
 
Fordele og ulemper
"Brug af open source-software kan være forbundet med fordele såsom lavere driftsomkostninger (eksempelvis sparede licenser) eller uafhængighed af leverandører," skriver forfatterne om de gavnlige grund til at benytte open source-software.
 
Samtidig har styrelsen også spurgt myndighederne om ulemperne ved at benytte open source.
 
72 procent angiver, at det har "stor" eller "nogen" betydning, at open source-software har manglende tilpasning til fagsystemer.
 
Næststørste barriere er "Usikkerhed om produkternes modenhed", som 69 procent mener, har en stor eller nogen betydning for brugen.
 
Lige over 50 procent angiver, at der ikke tilstrækkelige gevinster ved brug af open source.
 
Det er et fald fra 60 procent i 2009 til 53 procent i 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere