IT Factory: Politiet dropper sigtelser mod nordmænd


Publiceret d. 10. marts 2011 kl. 13.25


Annonce:
 
ANNONCE:
 

IT Factory_faktabox
I kølvandet på IT Factory-skandalen udspiller sig en af danmarkshistoriens største erstatningssager.

Kurator kræver på vegne af kreditorerne i konkursboet næsten en milliard kroner af revisionsselskabet KPMG og 30 millioner kroner af IT Factorys tidligere bestyrelse ved Asger Jensby og Henning Børgesen for at have svigtet deres ansvar.

Det er over to år siden, svindelnummeret blev afsløret, og Computerworld er i mellemtiden kommet i besiddelse af hundredvis af dokumenter i den principielle erstatningssag.

Vi sætter derfor atter fokus på sagen, hvor IT Factorys tidligere direktør, Stein Bagger, og hans svenske partner, Mikael Ljungman, er idømt syv års fængsel.

Politiet har besluttet at droppe sigtelserne mod de to nordmænd, der tidligere var mistænkt i IT Factory-sagen.

Det drejer sig om direktør Erik Bakken og bestyrelsesformand Harald Etnestad fra det norske it-firma A-Vision.

"Sigtelserne er frafaldet på grund af bevisets stilling," siger vicestatsadvokat Per Justesen fra Bagmandspolitiet til Computerworld.

Mistanken mod nordmændene udsprang angiveligt af det faktum, at A-Vision blandt andet havde en stor samhandel med IT Factory.

Men under Stein Baggers tilståelsessag frikendte den nu dømte svindler nordmændene, mens han pegede fingre af en anden samarbejdspartner, Mikael Ljungman.

Mikael Ljungman afsoner nu sammen med Stein Bagger syv års fængsel i den omfattende sag om leasing-svindel i milliardklassen.

Samhandel for 367,2 millioner kroner 
I årene 2006 til 2008 udstedte IT Factory i alt 145 fakturaer til A-Vision AS, fremgår det af en stævning udarbejdet af kurator Boris Frederiksen, der er sendt til den tidligere IT Factory-bestyrelse ved Asger Jensby og Henning Børgensen samt til revisorselskabet KPMG.

"Heraf har minimum 51 fakturaer, som udgør ca. 86 procent af omsætningen til A-Vision AS i perioden 2006-2008, direkte sammenhæng med den i sagen omtalte cirkulære handel med softwarelicenser," står der i den næsten 300 lange siders stævning.

Faktisk var A-Vision IT Factory A/S's største samhandelspartner i perioden 2006-2008, slår kurator fast i stævningen.

Avancerne for det norske selskab udgjorde i årene fra 2006 til 2008 et sted mellem en og to procent, ifølge kurator.

I alt lød IT Factorys samhandel med A-Vision AS på 367,2 millioner kroner fordelt således, at samhandlen kulminerede op til kollapset i 2008.

I år 2006 var omsætningen mellem selskaberne 83,7 millioner kroner, i år 2007 var den 104,8 millioner kroner og i år 2008 178,7 millioner kroner, fremgår det af stævningen.

Leasing-karrusellen med fiktive produkter
Handlen er foregået således:

"Som anført ovenfor, har handlen mellem IT Factory A/S og A-Vision A/S været "cirkulær", idet der kan opstilles direkte match mellem dels salg fra IT Factory til A-Vision AS, dels salg fra A-Vision AS til "leasingselskabet", dels indgåelse af en eller flere leasingaftaler mellem leasingselskabet og IT Factory A/S," skriver kurator Boris Frederiksen.

Han fremhæver tre eksempler, hvor A-Vision AS har udstedt fakturaer til leasingselskaber, og hvor IT Factory inden for fem dage for næsten samme beløb har udstedt fakturaer til A-Vision AS. 

Boris Frederiksen har bedt tidligere teknologidirektør Carsten Sjørup fra IT Factory hjælpe med at vurdere, hvilke produkter der ligger bag de mange sendte fakturaer til og fra blandt andre A-Vision AS.

"Som det fremgår af de udarbejde notater, synes der for næsten samtlige fakturaers vedkommende at være tale om enten IBM licenser, der må antages at være fiktive, eller licenser til produkter, som enten ikke eksisterer eller ikke var/er færdigudviklede og bragt i omsætning."

I sagen mod Mikael Ljungman, var det store spørgsmål om han vidste, at der blev handlet med fiktive produkter og der blev svindlet.

I sidste ende blev svenskeren dømt på en stribe indicier fremlagt af anklagemyndigheden i form af mistænkelige køb af Rolex-ure, overlevering af pengesedler i bundter og andre kick-back-ordninger.

Mangeårigt norsk samarbejde
Der har været et samarbejde mellem IT Factory og A-Vision AS i en del år, fremgår det af et IT Factory-bestyrelsesmødereferat fra april 2004.

"A-Vision in Norway will become both a partner and a VASA for Norway," står der således i 2004-referatet.

Og af stævningen fremgår det, at:

"Selskabet har, så vidt ses, tætte relationer til IT Factory A/S, idet det bemærkes, at selskabets virksomhed delvist kan henføres til aktiviteter, der blev erhvervet fra det tidligere IT Factory A/S (cvr. nr. 26159881) forud for dette selskabs konkurs i 2003".

Endvidere solgte A-Vision AS en del af sine aktiviteter til et datterselskab af IT Factory i 2007.

"A-Vision AS frasolgte den 21. maj 2007 en række aktiviteter, herunder navnlig konsulentaktiviteter, til et af IT Factory A/S ejet datterselskab, IT Factory Global Partner Services Norge A/S.... Ved denne overdragelse medfulgte hovedparten af selskabets ansatte," fremgår det af stævningen.

Ingen kommentarer
Sigtelserne mod nordmændene er altså nu droppet.

Computerworld har været i kontakt med Harald Etnestad, der bekræfter, at de to nordmænd ikke længere er sigtet.

Men han ønsker ikke at kommentere det yderligere.

"Jeg har ingen kommentarer," siger Harald Etnestad. 




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Et storstilet sms-fupnummer hærger i en stribe lande - heriblandt i Danmark.
21. maj 2012 kl. 11.29 | læs »

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
21. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Den vilde Facebook-eufori på det amerikanske børsmarked havde en kedelig teknisk optakt i kulissen. Flere millioner Facebook-aktiehandler menes at være gået i vasken.
21. maj 2012 kl. 10.47 | læs »

Interview: Google behandler dine forretningsdata godt, forsikrer Googles sikkerhedschef. Se her hvordan din virksomheds data bliver behandlet.
21. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
En ansvarlig it-arkitektur til store virksomheder fokuserer på planlægning og governance for hele...

Produktledelse handler om alt fra kunder til konkurrenter og fra udvikling til salg. Så hvad er...

Din virksomheds omsætning og profit er afhængig af den værdi, du leverer til dine kunder. Men...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Årets CIO 2012: TDC's it-direktør har skåret markant i it-driftsudgifterne ved at følge en bestemt strategi.

Konkursramte Skylines mobilkunder modtag allerede fredag aften en sms-besked fra deres nye leverandør.

VMware har udviklet sit eget bud på, hvordan fremtidens operativsystem kommer til at fungere.