Artikel top billede

Denne besked skal tages alvorligt. Det handler om dine personlige oplysninger, der kan havne i forkerte hænder.

Sådan bliver du fuppet på Facebook

I dag er der ingen kontrol med de applikationer, der suser rundt på Facebook, og det kan få netværkssiden til at eksplodere i tusinde stykker. Se hvordan du bliver snydt.

Læs også: Derfor er Facebook langt farligere end du tror

Du har sikkert prøvet det!

At sige ja til at installere en sjov lille applikation på din Facebook-profil, også selv om du blev advaret om, at applikationen ville få adgang til dine oplysninger.

Eller måske har du deltaget i en quiz eller valgt at blive fan af en Facebook-side, der handler om din yndlingshobby?

Det virker som helt uskyldige handlinger, men det er det ikke nødvendigvis.

Faktisk vurderer en sikkerhedsekspert, at det er et problem, der kan underminere hele Facebook-konceptet, hvis der ikke bliver strammet op omkring sikkerheden.

"I øjeblikket svarer tilstanden på Facebook til, at man ikke havde spam-filtre på almindelige mails. Den situation vil de færreste nok sætte pris på," siger Peter Kruse fra firmaet CSIS.

Han vurderer problemet som voldsomt stigende og direkte ødelæggende for Facebooks fremtid, hvis der ikke strammes op.

Hvad er der nu i vejen med fansider?

Snyderiet på Facebook foregår gennem skabelsen af applikationer, der spredes til rigtig mange brugere.

Det første trin er eksempelvis oprettelsen af en fanside. Det kan alle gøre - naturligvis også personer med skumle bagtanker.

Når en bruger så er blevet lokket til at melde sig til (sammen med tusindvis af andre), har personen bag fansiden direkte adgang til at slå beskeder op på alle brugernes profilsider.

På grund af den manglende kontrol kan alle også skabe en applikation til Facebook. Den kan så slås op på profilerne, der har accepteret en fanside. Nu kan der således sendes spam uden noget filter.

Fra en Facebook-applikation kan udvikleren skabe direkte adgang til alle de oplysninger og det indhold, du har på din Facebook-profil.

Med andre ord bliver alt indhold eksponeret for en uvedkommende, der ønsker at indsamle data som navn, bopæl, mail eller telefonnummer, der kan bruges til at sende malware eller virus i mails med personlige referencer.

"Man bliver langsomt lokket ind i et spind, hvor man ikke har sikkerhedsparaderne oppe. Derfor ser mange bort fra den sikkerhedsadvarsel, som Facebook viser, når man installerer en applikation," siger Peter Kruse.

Spænding frem for sikkerhed

Det er et svært dilemma, som folkene bag Facebook står i.

De ønsker, at Facebook skal være så sjov og spændende som muligt for brugerne, hvilket kræver lav sikkerhed.

Sikkerhed har som bekendt den bivirkning, at den giver restriktioner for brugerne, og det ønsker man ikke endnu.

"Vi har drøftet dette problem meget med Facebook, der ser meget på det kommercielle og mindre på sikkerheden, og det stiller krav til, at brugerne er mere opmærksomme," siger Peter Kruse.

"Snyderiet er dog så nemt, at alle kan gøre det. Der er ingen sikkerhedsmekanisme. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før Facebook bliver oversvømmet i spam, eller at folkene bag stiller nogle kontrolmekanismer op," vurderer han.

Man kan slippe af med en uønsket applikation ved at afinstallere den fra sin profil på Facebook.

Læs også: Derfor er Facebook langt farligere end du tror




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere