Panik i danske Apple-butikker: Ingen iPad 2 endnu


Publiceret d. 25. marts 2011 kl. 11.47 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også: Her er den endelige dom over Apples iPad 2

I Eplehuset i Roskilde, der forhandler Apples produkter, vandrer bestyreren i butikken rundt med sommerfugle i maven.

Han har samlet set placeret ordre på 200 iPad 2, som han gerne vil sælge til Apple-fans i Roskilde.

Men endnu er der ikke dukket en eneste af de nye tablet-pc'er op i byen med den berømte domkirke.

"Vi satser stærkt på, at de kommer inden klokken fem, men jeg kan se, at vores ordre ikke er blevet sendt af sted fra hovedlageret, så jeg er da meget spændt på, om de dukker op," fortæller Martin Grønbæk, der er chef i butikken.

"Og det er den samme situation hos mine kollegaer."

Han forventer dog ikke, at alle 200 iPad-enheder kommer i dag.
"Realistisk set kommer der nok omkring 50 stykker, og dem skal vi nok få solgt. Vi holder længe åbent og serverer måske en kop kaffe og et stykke kage til de fremmødte," siger Martin Grønbæk.

Mange må gå skuffede hjem
I Fona, der er Danmarks største retail-forhandler af Apple-produkter, er situationen nogenlunde den samme.

"Der er mange, som kommer til at gå tomhændet hjem," fortæller Kim Lauritsen, der er salgsdirektør i Fona.

Han må ikke oplyse, hvor mange iPad 2 som elektronikkæden vil modtage, men det bliver ikke nok til at dække alle købernes behov, siger han.

"Det solide salg i USA betyder, at der et tomt på lagrene, og vi vil næppe kunne følge med efterspørgslen i den første måned," vurderer han.

En del Apple-forhandlere som Humac og Eplehuset holder åbent til klokken 21, men ikke i Fona.

"Vi udvider ikke åbningstiden, fordi vi forventer udsolgt inden normal lukketid," siger han.

Går som varmt brød
Amerikanerne har haft mulighed for at købe den nye iPad siden 11. marts og i løbet af den første weekend blev der langet mere end en million eksemplarer over disken i Guds eget land.

I modsætning til sin forgænger har iPad 2 kamera både for og bag, så skærmen på 9,7 tommer også kan bruges til videosamtaler.

Den anvender en nyere processor, A5, er tyndere og vejer mindre. Den kommer med op til 64 gigabyte flash-hukommelse og understøtter 3G og WiFi.

Batteriet holder ifølge Apple op til 10 timer. Vægten lyder på 601 gram

I Danmark ligger priserne på en tablet fra Apple på mellem 3.699 for den billigste 16 gigabyte-udgave med WiFi op til 5.999 kroner for topmodellen.

Se en anmeldelse af den trykfølsomme pc herunder fra Computerworlds søstermedie, Macworld.




Kommentarer - Debatoversigt


Øh...
1 indlæg

Udsolgt
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Et storstilet sms-fupnummer hærger i en stribe lande - heriblandt i Danmark.
21. maj 2012 kl. 11.29 | læs »

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
21. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Den vilde Facebook-eufori på det amerikanske børsmarked havde en kedelig teknisk optakt i kulissen. Flere millioner Facebook-aktiehandler menes at være gået i vasken.
21. maj 2012 kl. 10.47 | læs »

Interview: Google behandler dine forretningsdata godt, forsikrer Googles sikkerhedschef. Se her hvordan din virksomheds data bliver behandlet.
21. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Læs i dette white paper, hvordan de mobile apps og tablet-pc'erne i år vil forandre din...

Dette webcast er en optagelse af en forretningsorienteret paneldebat om, hvordan apps og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Årets CIO 2012: TDC's it-direktør har skåret markant i it-driftsudgifterne ved at følge en bestemt strategi.

Konkursramte Skylines mobilkunder modtag allerede fredag aften en sms-besked fra deres nye leverandør.

VMware har udviklet sit eget bud på, hvordan fremtidens operativsystem kommer til at fungere.