Artikel top billede

TDC's drømme om fiber-monopol har Energistyrelsen sænket ved Læsø. Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC taber kampen mod nyt fiberkabel til Læsø

Statsvirksomheden Energinet.dk får lov til at lægge et fiberkabel ud til Læsø. TDC ser det som unfair konkurrence.

Statsvirksomheden Energinet.dk vil lægge et fiberkabel ud til Læsø, når selskabet til august lægger et nyt el-søkabel ned i Kattegat. Den overskydende kapacitet i bredbåndskablet vil blive udlejet til interesserede.
 
TDC finder det konkurrenceforvridende, at en statsvirksomhed lægger et fiberkabel ud til øen, når teleselskabet, der er privatejet, i forvejen har et kabel ud til øen.
 
Derfor har TDC skrevet til Energistyrelsen for at få styrelsen til at vurdere, om Energinet.dk holder sig inden for lovens rammer, når statsvirksomheden lægger fiberkablet ned sammen med søkablet.
 
Energistyrelsen nåede fredag frem til, at fiberkablet ikke er i strid med gældende regler.
 
"Hovedspørgsmålet er, om der er hjemmel til det, og det er der," siger cand. jur. og fuldmægtig Søren Ramsing fra Energistyrelsen.
 
Energinet.dk har argumenteret, at statsvirksomheden skal bruge fiberkablet til at styre strømforsyningen. TDC har argumenteret, at det ligger uden for det offentlige energiselskabs virksomhed.

"Der er ikke nogen problemer. Der er andre, som har antydet, at der kunne være et problem, men vi kan ikke se det," fortæller Søren Ramsing. 
 
Princip-sag for TDC
Fredag holdt Energistyrelsen et møde med TDC, hvor teleselskabet fik beskeden.
 
"Vi kan ikke gøre andet end at konstatere, at det er sådan, som myndigheden, der administrerer ordningen, ser på det. Det må vi acceptere," siger afdelingschef Henning Sørensen fra public affairs i TDC.
 
Kernen i sagen har ifølge Henning Sørensen hele tiden været af principiel karakter for TDC.
 
"Vores udgangspunkt har været, at der ikke bør være unfair konkurrencevilkår og dermed statsmidler, og derfor gav vi udtryk for det," forklarer han.

Videnskabsminister Charlotte-Sahl Madsen (K) har støttet TDC i sagen, hvilket Dansk Folkepartis ordfører for småøer, Henrik Brodersen, fandt problematisk
 
Vakt debat på øen
Sagen har vakt en del debat på Læsø, og TDC har taget til genmæle ved at holde et åbent hus-arrangement i en idrætshal på øen. Det skete 21. februar.
 
"Vi havde salgsrekord for et arrangement af denne type. Der var rigtig mange, der var interesserede i vores produkter, og de havde måske en lidt forkert opfattelse af, hvor meget de kan få hos os. De kunne få mere, end de troede, så der er kommet noget godt ud af det," siger Henning Sørensen.
 
Borgmesteren på øen har udtrykt utilfredshed med TDC's infrastruktur på øen, og han har henvist til en undersøgelse fra IT- og Telestyrelsen fra 2010, hvor øens infrastruktur bliver fremhævet som havende lav båndbredde.

Men infrastrukturen er siden hen blevet opgraderet og er i dag markant bedre, lyder det fra TDC.

Computerworld har fulgt sagen siden midten af december. Du kan læse alt om sagen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere