Sådan gør du velfærden mobil


Publiceret d. 6. april 2011 kl. 14.55


Annonce:
 
ANNONCE:
 

danmarkskort forside ikon

Digitaliseringsstrategien

Regeringen, KL og Danske Regioner er i fuld sving med at udarbejde en ny digitaliseringsstrategi for det offentlige, der skal løbe helt frem til 2015. Se køreplanen her og følg Computerworlds dækning af den digitale forvaltning og download debatoplægget fra KL, Regionerne og regeringen.


Danmark 3.0
Med interesseorganisationen Dansk IT som fundament er et panel med 21 it-tænkere i gang med at lave et forslag til en egentlig køreplan for digitaliseringen af Danmark. Debatten tager udgangspunkt i fem temaer.

Formålet er at give beslutningstagere på alle niveauer i samfundet de bedste muligheder for at anvende informationsteknologien bedst muligt.

Alle kan være med i debatten online. Læs mere om Danmark 3.0

Hent rapporten Hvornår springer Danmark ud som d-land?

Mobilitet og velfærd. Kombinationen ser ud til at blive en vigtig drivkraft for digitalisering i Danmark.

Det er en af konklusionerne fra dagens spor om mobile teknologier på konferencen Digitaliser Danmark 2011. Her viste kommuner, regioner og leverandører konkrete eksempler og luftede store visioner, som dog også blev udfordret af  "Manden fra kommunen" alias bloggeren Rune Mejlvang.

"For os er mobilitet meget andet end smartphones. Det handler om at have adgang til sine data og løsninger overalt."

Sådan indledte innovationskoordinator Christian Koerner fra Region Hovedstaden sit indlæg om regionens arbejde med at skabe "Fremtidens kliniske mobile device".

Effektiv system adgang
Hovedstadsregionen har 15 hospitaler, 40.000 medarbejder og 29.000 arbejdsstationer. Her er man godt i gang med projekt Effektiv System Adgang, som giver læger og sygeplejersker mulighed for ved hjælp af et smart card at logge på én gang om dagen, åbne nødvendige applikationer og flytte fra arbejdsstation til arbejdsstation.

"Men klinikerne bruger jo en del tid undervejs, hvor der ikke er nogle terminaler og løber rundt med sedler på blodtryksmålinger og lignende, som skal tastes ind, næste gang de kommer forbi en terminal," fortalte Christian Koerner.

Brugerdrevet innovation
Derfor er regionen gået i gang med at udvikle den ideelle mobile enhed til klinikerne. Det er sket i et brugerdrevet forløb på seks uger - en proces der normalt tager helt op til et halvt år.

Christian Koerner og hans folk fulgte læger og sygeplejserke med et kamera og dokumenterede hvad de laver. Så blev klinikerne inviteret på en innovations camp, hvor de skulle lave en fysisk model af, hvordan sådan en pda skal være og visuelt beskrive softwaren.

Forløbet beskrives i denne video på YouTube.

"Nu er vi i gang med at tale med leverandører af både hardware og software på baggrund af processen. Men det er vigtigt at understrege, at den løsning heller ikke bliver en one size fits all-løsning," siger Christian Koerner.

En af de leverandører, som Region Hovedstaden taler med er den børsnoterede århusianske softwareudvikler Trifork.

Større betydning end web
Jørn Larsen, der er CEO for Trifork, var selv med til at stifte virksomheden i 1996. I dag er virksomheden dybt involveret i udvikling af mobile løsninger.

"Jeg er overbevist om, at de mobile apps får større betydning for digitaliseringen af samfundet end world wide web har haft. Vi er heldigvis ligeglade med, hvem der vinder kampen om styresystemet, selvom det  vil være fint hvis Nokia og Microsoft  får succes, for så har vi tre store aktører på markedet," sagde han i sin præsentation af Triforks kliniske mobile arbejdsplads.

CO2 og smarte byer
Sundhedssektoren er oplagt, når mobilitet og velfærd kombineres, fordi der er så stort behov for at effektivisere og skaffe flere ressourcer til behandling. Men sporet om mobile teknologier bød også på en beskrivelse af Cowis CO2-guide, der skal hjælpe danskerne med at spare CO2 og Vejle Kommunes projekt Smart City Vejle.

"Vi er i fuld gang med at skabe projektet, som i høj grad skal trække på erfaringer fra blandt andet  projektet Det Mobile Vejle og skabe løsninger til turisme, læring, byudvikling, sundhed og erhvervsudvikling som i høj grad bygger på lokationsbestemmelse og augmented reality," siger Jacob Knudsen fra Vejle Kommune.

Augmented reality
Augmented reality er et af de områder, som Alexandra Instituttet i Århus også har gjort erfaringer med. Innovationschef Kaj Grønbæk fortalte, hvordan instituttets erfaringer med at udvikle lokationsbestemte applikationer til kultur og læring nu bliver målrettet for eksempel innovation i servicesektoren.

"Augmented reality, hvor man ved hjælp af en smartphone lægger digitale lag på den fysiske virkelighed, kan for eksempel bruges til at hjælpe rengøringspersonale med at se, præcis hvor de skal gøre hvad," fortalte Kaj Grønbæk.

Erfaringslisten
Han listede også nogle af der erfaringer, som Alexandrea Instituttet foreløbig har gjort sig på området med mobile løsninger:

Download er stadig dyrt via mobilnet - kræver flatrate abonnementer. Vi arbejder med wifi og bluetooth download som supplementer.
Java programmer kræver tilladelser - adgang til kamera og filsystem. Det er svært at sætte op.
App til iPhone, Android giver letter adgang men mindre kontrol med applikationer.
WebKit er platforms uafhængig. Men look-and-feel passer ikke helt sammen på alle platforme.

Manden fra kommunen
Heller ikke Manden fra Kommunen kunne undgå at sætte nogle spørgsmålstegn ved de gode eksempler:

"Mobilitet er mange teknologier, støtteteknologier og platforme og systemer og versioner - og det udgør et problem i sig selv.  Og det er ikke alle, der elsker Iphone eller har råd til en smartphone eller fri datatrafik," sagde Rune Mejlvang.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Et storstilet sms-fupnummer hærger i en stribe lande - heriblandt i Danmark.
21. maj 2012 kl. 11.29 | læs »

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
21. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Den vilde Facebook-eufori på det amerikanske børsmarked havde en kedelig teknisk optakt i kulissen. Flere millioner Facebook-aktiehandler menes at være gået i vasken.
21. maj 2012 kl. 10.47 | læs »

Interview: Google behandler dine forretningsdata godt, forsikrer Googles sikkerhedschef. Se her hvordan din virksomheds data bliver behandlet.
21. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

Få i denne Computerworld Guide seneste nyt om, hvordan business intelligence spiller en større og...

Efter at have investeret i en mobilløsning til hjemmeplejen indså Århus Kommune hurtigt, at der...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Årets CIO 2012: TDC's it-direktør har skåret markant i it-driftsudgifterne ved at følge en bestemt strategi.

Konkursramte Skylines mobilkunder modtag allerede fredag aften en sms-besked fra deres nye leverandør.

VMware har udviklet sit eget bud på, hvordan fremtidens operativsystem kommer til at fungere.