Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC: Vi vil ikke grave fiber ned for konkurrenterne

IT- og Telestyrelsen kræver, at TDC graver et kabel ud til hjem, der ønsker at blive koblet på fibernet. Men den er TDC ikke med på.

IT- og Telestyrelsen har pålagt TDC at åbne sit fibernet i hovedstadsregionen for andre udbydere.
 
Samtidig er TDC tvunget til at lægge et kabel ind til et hjem, der er inden for 30 meter af hovedkablet, hvis en udbyder i TDC's fibernet har fået en abonnent i husstanden.
 
Men det håber TDC at få ændret.
 
"Vi har anket det, fordi det er første gang, at vi ser en forpligtelse til at etablere infrastruktur, og det vil vi gerne have prøvet," siger direktør for jura og regulering i TDC, Miriam Hvidt.
 
Hun forklarer, at der er en stor omkostning forbundet med at grave et kabel de sidste meter ud til hjemmet, og med den nuværende model fra IT- og Telestyrelsen er det TDC, der skal dække omkostningerne ved gravearbejdet, selvom TDC ikke har kundeforholdet til slutbrugeren. 
 
TDC tvunget til at åbne
Styrelsen afgjorde 3. november sidste år, at TDC skal åbne nettet, så andre udbydere kan komme ind i nettet og tilbyde bredbånd til husstandene i hovedstadsområdet mod lejebetaling til TDC.
 
Efterfølgende har TDC valgt at anke den del af afgørelsen, der pålægger teleselskabet at grave ud til de husstande, som ønsker at blive koblet på fibernettet.
 
TDC har haft fibernettet siden november 2009, hvor telekoncernen købte det af energiselskabet Dong for 325 millioner kroner.
 
Afgørelsen, som TDC har anket, ligger nu hos Teleklagenævnet. Her fortæller sekretariatsleder Helle Rod, at nævnet forventer at have sagen på dagsordenen på det kommende møde 24. maj. Det sker dog fra tid til anden, at sager er så komplekse, at de bliver skubbet, tilføjer hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere