Artikel top billede

Osama bin Laden-video er virus

Får du en besked, der indeholder billeder eller videoer af al-Qaida-lederens død, er det sikkert en virus. Den sendes rundt via Facebook, så pas på.

Computerworld News Service: FBI har udsendt en advarsel til alle computerbrugere om, at beskeder, som påstår at indeholde fotografier og videoer af Osama bin Ladens død, i virkeligheden indeholder virus designet til at stjæle personlige informationer.

Advarslen kom netop, som sikkerhedsfirmaer begyndte at fortælle, at de havde spottet de første eksempler på ondsindet software forklædt som fotografier af den døde al-Qaeda-leder.

Sikkerhedsleverandøren F-Secure fortalte tirsdag, at kriminelle har udsendt en mail med en password-stjælende trojaner kaldet Banload til forskellige ofre, og Symantec har oplevet kriminelle spamme brugere med links til falske "Osama er død"-artikler, som lancerer webbaserede angreb på besøgende.

De amerikanske myndigheder ligger ganske rigtigt inde med fotografier af bin Laden, som blev skudt i hovedet under en aktion i Pakistan mandag morgen. Men de fotografier er ikke blevet udsendt til offentligheden.

"Det er højst usandsynligt, at man skulle kunne finde billeder af Osama bin Ladens død online - og hvis man søger efter dem, vil man sandsynligvis ende på sider med malware, skriver chief research officer hos F-Secure, Mikko Hyponnen, i et blogindlæg.

FBI's råd

FBI råder brugerne til at være på vagt over for falske beskeder på sociale netværk og til aldrig at downloade software i forbindelse med afspilningen af en video.

"Læs de e-mail, du modtager, grundigt. Ondsindede beskeder indeholder ofte stavefejl, dårlig grammatik og forkerte sætningskonstruktioner," står der i FBI's advarsel.

Set som en international nyhedsbegivenhed har Osama bin Ladens død demonstreret på hvilken fantastisk måde, informationer kan brede sig online.

Mange mennesker hørte om terrorist-lederens død på Twitter, hvor historien først kom frem, eller på Facebook. Men det understreger samtidig, hvordan ufiltrerede medier hurtigt kan sprede ondsindede informationer over hele verden.

I løbet af de få dage, der er gået, siden nyheden kom frem, har bin Laden-historien givet anledning til falske fotografier, falske citater og masser af bedragerier.

Rundsendt på Facebook

Sikkerhedseksperter fortæller, at lyssky annoncefolk og falske antivirus-leverandører også er hoppet med på vognen. Falsk antivirus-software bombarderer ofre med popup-beskeder om computerproblemer, der skal få brugerne til at betale for ligegyldigt software.

Lyssky annoncører spreder beskeder på Facebook, som skal lokke ofrene til at sprede budskabet til venner og få dem ind på annonce-hjemmesider ved at påstå, at de kan få adgang til censurerede videoer.

"Osama er død. Se den eksklusive CNN-video, som blev censureret af Obama-administrationen på grund af voldelige billeder. Skal ses," er en typisk sætning, som skal lokke folk til at falde for bedraget.

Brugerne bliver rådet til at kopiere ondsindet JavaScript-kode over i deres browser, hvilket sender beskeden videre til alle venner på Facebook.

Sikkerhedseksperter siger, at man aldrig bør kopiere scripts ind i browseren.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere