Artikel top billede

Skype lukker ormehul i Mac-udgaven

Et alvorligt sikkerhedshul i Skype til Mac er "ekstremt sårbart overfor orme" og vil blive lukket inden for få dage.

Computerworld News Service: Skype vil i denne uge udsende en vigtig opdatering af softwaren Skype til Mac, der lukker et stort sikkerhedshul, der kan udnyttes af hackere til automatisk distribution af selvreplikerende malware kaldet orme.

Detaljerne angående dette sikkerhedshul er endnu ikke blevet offentliggjort, så det er usandsynligt, at sårbarheden vil blive udnyttet lige med det samme. Men ifølge den australske sikkerhedsekspert Gordon Maddern er der tale om en alvorlig sårbarhed. Det var Maddern, der gjorde Skype opmærksom på sikkerhedshullet.

"Det korte af det lange er, at en angriber kun behøver at sende et offer en besked for at opnå kontrol via fjernadgang over offerets Mac," skriver Maddern i et blogindlæg. "Dette sikkerhedshul er ekstremt sårbart overfor orme og farligt."

Skype forklarer, at ethvert angreb, der udnytter denne sårbarhed, vil involvere fremsendelse af en skadeligt tilvirket besked til nogen på angriberens liste over kontaktpersoner på Skype. Fejlen rammer hverken Windows- eller Linux-brugere, forsikrer Skypes it-sikkerhedschef, Adrian Asher, i et blogindlæg om sagen.

Skype vil udsende en opdatering af udgaven af Skype til Mac først på ugen, hvilket betyder, at alle brugere på Mac bør modtage opdateringen inden for få dage.

Ekstra sikkerhedsbevidste personer kan allerede nu downloade en hotfix, som Skype frigav 14. april. Skype har dog indtil nu ikke aktivt udsendt denne rettelse til sine brugere. Da "der ikke har været nogen rapporterede tilfælde af udnyttelse af denne sårbarhed, har vi hidtil ikke bedt brugerne installere denne opdatering," fortæller Asher.

Mac-brugere, som ønsker denne hotfix omgående, kan i menuen i Skype vælge punktet Hjælp og herunder klikke på Søg efter opdateringer. Alternativt kan man downloade og installere den seneste version af softwaren fra Skypes websitet. Ellers kan man blot vente på udsendelsen af opdateringen i starten af denne uge.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere