Artikel top billede

Officielt: Microsoft køber Skype for gigant-beløb

Opdateret: Microsoft køber Skype for det største milliard-beløb, selskabet nogensinde har betalt for en anden virksomhed. Danske Janus Friis forgyldes.

Læs også:

Microsoft vil købe Skype - klar til at betale milliarder

Præcis som rygterne ville vide tidligere på dagen, er Microsoft nu klar til at købe Skype.

De to selskaber meddeler i en pressemeddelelse, at prisen bliver 8,5 milliarder dollars - mere end 44 milliarder kroner.

"Skype vil understøtte Microsoft-enheder som Xbox og Kinect, Windows Phone og en række Windows-enheder, og Microsoft vil tilslutte Skype-brugere til Lync, Outlook, Xbox Live og andre communities," skriver Microsoft i pressemeddelelsen.

Købet af Skype er det største i Microsofts historie.

Det rekord-store beløb vil gøre danske Janus Friis til en endnu mere velhavende mand, end han allerede er, idet han fortsat ejer 14 procent af selskabet sammen med Niclas Zennström.

De står dermed hver til at inkassere yderligere omkring tre milliarder kroner nu.

Store planer om udvidelser

Skype har 170 millioner brugere, og alene i 2010 talte de 207 milliarder minutter via kommunikationsplatformen.

"Skype er en fænomenal service, der er elsket af millioner af mennesker verden over," siger Microsoft-direktør Steve Ballmer.

"Sammen vil vi skabe fremtidens real-time-kommunikation, så folk let kan holde forbindelsen til familie, venner, klienter og kolleger i hele verden." 

Ifølge pressemelddelsen fra de to selskaber er det planen, at Skype skal gøres til en ny forretnings-division i Microsoft.

Skypes administrerende direktør, Tony Bates, vil få titel af president og raportere direkte til Steve Ballmer.

"Microsoft og Skype deler vision om at bringe software-innovation og produkter ud til kunderne. Sammen vil vi være i stand til at sætte fart på Skypes planer om at udvide vores globale netværk og introducere nye måder at kommunikere og samarbejde på," lyder det fra Skype-direktøren.

Investorer jubler

Investorgruppen Silver Lake, der sælger Skype, udtrykker også begejstring for aftalen:

"Vi er glade for Skypes transformation i den periode, hvor vi har været ejere, og taknemmelige for den ekstraordinære indsats hos ledelsen og medarbejderne," siger Egon Durban, leder af Silver Lake.

"Vi er spændte på Skypes fremtid hos Microsoft, da den er klar til at blive verdens mest dynamiske og omfattende kommunikations-platform."

Det var i sin tid danske Janus Friis og svenske Niclas Zennström, der udviklede Skype.

I 2005 blev selskabet solgt til amerikanske EBay for 16 milliarder kroner. Den handel gjorde Janus Friis til en af Danmarks rigeste personer.

EBay formåede dog at få pengene fra købet ind igen, selv om tjenesten har millioner af brugere.

Det var dengang eBays idé, at Skype kunne anvendes til kommunikation mellem eBays mange brugere, men løsningen vandt aldrig rigtigt indpas.

I 2009 valgte Ebay at sælge Skype til en gruppe af investorer - dengang lød prisen på omkring 9,9 milliarder kroner.

Læs også:
Microsoft vil købe Skype - klar til at betale milliarder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere