Artikel top billede

Her er Onfone-opskriften - den er millioner værd

TDC's køb af Onfone er historien om igen. Læs her, hvorfor det igen og igen lykkes små selskaber at blive solgt.

Hov, nu skete det igen!
 
En af udfordrerne til de store teleselskaber blev købt op.
 
Onsdag betalte TDC cirka 300 millioner kroner for konkurrenten Onfone, som har skovlet tusindvis af kunder ind det seneste års tid.
 
Dermed indtræder Onfone på listen af mobilselskaber, som opnåede sådan en størrelse, at en af de store så sig nødsaget til at købe selskabet. Tidligere eksempler er Telmore, CBB, Debitel, Bibob, og M1.
 
"Det bliver sværere og sværere for nye, hver gang et selskab bliver købt, og jeg havde egentlig troet, at de store ville statuere et eksempel og ville lade Onfone lide, så selskabet skulle bevise, at det kunne tjene penge," siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank. 

Onfone har kørt med underskud, men kundebasen er nået op på 170.000.
 
"Men de store har nok konkluderet, at Onfone med sin kundebase efterhånden ville være i stand til at tjene penge, og så er det måske godt at gøre som TDC og få dem fjernet," fortsætter han.
 
TDC-chef ville ikke købe Onfone
Det har altid været til stor gene for de store mobilselskaber som 3, TDC, Telenor og Telia, at der kom en fræk dreng ind i klassen. En dreng, som var klar til at presse prisen i markedet så meget, at de andre må købe ham ud for at skabe ro i markedet.
 
Modellen er blevet belønnet igen og igen, og eksempelvis har iværksætteren Frank Rasmussen gjort det to gange med både Telmore og Bibob. Efterfølgende opstår der så ro i markedet, men det giver plads til, at en ny aktør kan komme ind, som det er sket gentagne gange.
 
Derfor blev der i forbindelse med Onfone spekuleret i, at ingen af de store teleselskaber denne gang ville belønne lykkeridderne fra Onfone.
 
Computerworld talte med TDC's topchef, Henrik Poulsen, om netop dette fænomen i februar.
 
Hvorfor har I traditionelt set belønnet disse lykkeriddere?
 
"Det bør man måske heller ikke gøre, og det er heller ikke noget, som jeg har et stort ønske om at gøre," svarede Henrik Poulsen dengang.
 
Topcheferne i de andre teleselskaber havde også givet udtryk for, at de ikke ville købe Onfone, men alligevel blev selskabet onsdag solgt for omkring 300 millioner kroner.

Hvem bliver den næste?

Nu er spørgsmålet så bare, hvem der bliver den næste uartige dreng i klassen.
 
"Et nyt selskab (der skal gøre sig håb om at blive solgt, red.) skal for alvor revolutionere branchen og samtidig skrue på prisen, og jeg vil tro, at et selskab som Onfone har nået et niveau, hvor det bevæger sig på grænsen af, hvad der er lønsomt. Derfor går der nok et stykke tid, inden en ny spiller kommer," siger Morten Imsgard.
 
Han påpeger, at de nye aktører opstår, når der sker en teknologisk udvikling, som de kan drage nytte af før de etablerede spillere.
 
"Telmore er et klart eksempel på et selskab, som virkelig revolutionerede det danske telemarked. Pludselig blev forbrugerne flyttet over på internetplatformen, og det gjorde, at selskabet kunne operere med et helt anderledes omkostningsniveau end de traditionelle teleselskaber kunne," forklarer han. 
 
Ifølge Morten Imsgard har Onfone formået at skeje ud fra de andre ved at fokusere på billig data.
 
"Onfone har haft held med at skabe et brand som værende det selskab, som forbrugeren skal være kunde hos, hvis forbrugeren ønsker gode priser på mobildata," fortæller han.
 
TDC har med købet af Onfone betalt over 1.700 kroner per kunde, hvilket er noget dyrere end tidligere eksempler som Telenor/Sonofons køb af CBB og Bibob til henholdsvis 1.350 og 850 per kunde.

Det interessante ved købet af Onfone er dog, at kunderne skifter fra Telenors til TDC's netværk. I tilfældene CBB og Bibob var kunderne i forvejen hos Telenor, mens Telmore-kunderne i sin tid var i TDC's net.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere