Artikel top billede

Frank Rasmussen sælger selskab til Telenor

Telenor Danmark køber Frank Rasmussens seneste iværksætter-projekt.

Læs også:

TDC køber Onfone for en formue

Frank Rasmussen klar med nyt teleeventyr

Telenor køber MVNO systems, som er startet af tele-iværksætteren Frank Rasmussen.

Iværksætteren har tidligere solgt mobilselskabet BiBoB til Telenor for 93 millioner kroner.
 
MVNO Systems har udviklet en platform, der hjælper mobilselskaber med at komme ind på markedet.

MVNO har blandt andet serviceret Onfone, der blev solgt til TDC for 300 millioner kroner i går.
 
Hverken Telenor eller Frank Rasmussen vil fortælle, hvad MVNO er solgt for, men de er begge meget tilfredse med handlen.
 
"Vi har lavet en handel, hvor både sælgeren og kunden er glad," siger Frank Rasmussen. 
  
Samarbejde siden 2008 
Telenor har samarbejdet med MVNO, siden Frank Rasmussen grundlagde virksomheden i 2008.
 
"MVNO har vist, at de har udviklet en stærk platform, som vi kan bruge til at tiltrække flere whole-sale kunder og til at udvikle vores egne selskaber. Vi har mange brands, og der foregår standardiseringer. Her kan den nye platform bruges, forklarer Telenors erhvervsdirektør Jesper Hansen.

han tilføjer, at købet af MVNO også har en international dimension.
 
"Måske kan andre lande bruge platformen til at starte et brand," siger han.
 
Klar målsætning fra start
"Det har været en målsætning for MVNO fra start at samarbejde med en stor leverandør, fordi det øger værdien for vores kunder," siger Frank Rasmussen.
 
Han tilføjer, at samarbejdet med Onfone viser, at platformen har stort potentiale.
 
"Vi har serviceret Onfone i halvandet år, og de har oplevet kraftig vækst. Det har vist, at vi kan få en virksomhed til at få succes, skille sig ud og vokse, som de har gjort," siger Frank Rasmussen.
 
Hvorfor bliver han ved?
På trods af, at Frank Rasmussen har solgt fire iværksættervirksomheder, har han ikke lyst til at blive i virksomheden.
 
"Jeg er iværksætter og jeg brænder for at starte op. Det, der betyder noget for mig, er den gode ide og at arbejde målrettet. Men nu hvor driften er løst, og vi samarbejder med en stor operatør, så er mine mål nået," siger Frank Rasmussen.
 
Nogle iværksættere ville måske foretrække en længere pause efter at have solgt, men sådan er det ikke for Frank Rasmussen.
 
"Jeg bliver ved sådan her, men først tager jeg en forlænget weekend."
 
Til spørgsmålet om, hvilke planer der er for fremtiden, svarer han:

"Jeg har erfaring fra telebranchen, og den vil jeg bruge, så det indikerer nok, hvor jeg ender."

Læs også:

TDC køber Onfone for en formue

Frank Rasmussen klar med nyt teleeventyr




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere