Artikel top billede

Så er der gratis musik til Facebook-brugere

Facebook slår sig sammen med musiktjenesten Spotify for om et par uger at lancere en ny tjeneste baseret på streaming af musik.

Ifølge den amerikanske avis Forbes er Facebook langt fremme med planer om at lancere en streaming-musiktjeneste i samarbejde med den svenske musiktjeneste Spotify.

Når tjenesten går i luften, måske allerede om et par uger, vil brugerne kunne se et Spotify-ikon på deres startside, hævder Forbes-bloggen, som har kilder 'meget tæt' på begivenhedernes centrum.

Alt, hvad der skal til, bliver at klikke på ikonet i Facebook, så installeres Spotify i baggrunden, og man kan lytte til store mængder musik i Facebook. Derudover kan man (naturligvis) dele musikoplevelserne med sine Facebook-venner.

Sverige ja - Danmark nej

Tjenesten bliver tilgængelig, der hvor Spotify er tilgængelig, hvilket betyder, at svenskerne kan, og at danskerne ikke kan. Amerikanerne kan i øvrigt heller ikke, fordi de 'over there' lige som her i Danevang har uafklarede problemer med ophavsret et cetera.

"Vi har Facebook-integration og arbejder kontinuerligt med dem for at gøre integrationen så god som mulig, men det er, hvad vores relation handler om," siger en unavngiven talsperson fra Spotify til Forbes.

Angiveligt har en musiktjeneste stået højt på Facebook-stifter Mark Zuckerbergs ønskeliste i mange år.

Helt tilbage i 2004 arbejdede han med en tjeneste med navnet Wire Hog, som skulle ligge som applikation i Facebook. Wire Hog blev ifølge Forbes aflivet af en anden af Facebook frontfigurerne Sean Parker, der også er en af hovedkræfterne bag Napster.

Musiktjenesten kan være et led i Facebooks ambitioner på mediesiden, hvor både film og musik skal fylde mere. Siden marts har Facebook haft en aftale med Warner Bros., som gør det muligt for brugere at købe streamet indhold.

Ifølge Forbes er et par mulige navne til den nye musiktjeneste Facebook Music og Spotify on Facebook.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere