Test: Her er dommen over Microsoft Lync 2010

Microsofts nye løsning til unified communications får topkarakter. Se hvorfor.

Artikel top billede

Sådan ser videomøder ud i Microsoft Lync 2010, der her integrerer Powerpoint i samtalen.

Læs også:
Unified communications: Sådan fungerer det

Derfor kan du ikke undgå unified communications

En gang i mellem er jeg så heldig at anmelde et produkt, der forekommer mig at være et skridt i retning af fremtiden.

Microsoft Lync 2010 kombinerer instant messaging, VoIP-opkald, livemøder og videokonference, men helheden er mere end blot summen af disse dele.

Selvom Lync integrerer med næsten enhver PBX, placerer denne software den personlige computer så effektivt i centrum af kommunikationssituationen, at den kan vise sig at sende dit aktuelle telefonsystem på pension.

Lync leverer klare og tydelige VoIP-stemmeopkald og sprød videokonference uden at stille særlige krav til netværket.

Løsningen integrerer med Microsoft Exchange, Microsoft SharePoint og Microsoft Office og bringer på den måde oplysninger om brugeres tilgængelighedsstatus, såkaldt presence-information, til team-sites i Outlook og SharePoint og gør det muligt at indlede instant messages og telefonopkald med et enkelt klik.

Lync leverer altså en langt rigere kommunikationsoplevelse end nogen traditionel PBX og det til en attraktiv pris.

Den almindelige telefons dage synes så afgjort at være talte, idet en ny generation af brugere lever og ånder igennem softwarebaserede kommunikations-apparater.

Et hurtigt blik på min computers skrivebord viser tre forskellige aktive IM-forbindelser, mens min stationære arbejdstelefon ligger ubrugt hen, begravet under dynger af papir.

Det får mig uundgåeligt til at tænke, at leverandører af traditionel telefoni er gået glip af pointen, når de forsøger at lave en softwarekopi af en gammeldags telefon.

Lync er virkelig et skridt fremad mod en helt ny æra af en bekvem kombination af IM, stemmeopkald og video i en enkelt håndterlig klient.

Lync 2010: Et skridt op fra LCS/OCS
I forbindelse med denne produktanmeldelse besøgte Microsofts Lync-team mit laboratorium ved University of Hawaii.

De muligheder ved Lync, som de demonstrerede, havde åbenlyst noget genetisk til fælles med de tidligere produkter, Live Communications Server 2005 og Office Communications Server 2007, men havde lige så tydeligt haft gavn af de hårde erfaringer, som LCS's og OCS's brugerfællesskab har gjort sig.

Ved stort set hvert eneste trin i demonstrationen så jeg, hvor forskellig Lync er fra sine forgængere. Det virkede næsten, som om, Microsoft havde brugt min liste af kritikpunkter ved LCS/OCS som roadmap for produktet.

Lync er ikke alene mere funktionelt og lettere at bruge, men også væsentlig lettere at udrulle og administrere end de tidligere generationer.

Til forskel fra OCS, kræver Lync ikke længere integration med Exchange, Active Directory og SQL Server, men inkorporerer nu alle de krævede services i en enkelt installer. Væk er nu også mængden af administrations-konsoller, der er erstattet af en enkelt Lync-konsol over SSL.

Naturligvis kan Lync stadig integreres med Exchange og Active Directory, og den kan skaleres på tværs af adskillige servere og således understøtte store miljøer, men muligheden for at begrænse sig til en enkelt server gør, at Lync også passer godt til små virksomheder. (Herudover er Lync tilgængelig fra skyen via Office 365.)

Helt ny måde at kommunikere på

Et budskab, der gik klart og tydeligt igennem i løbet af testen, er, at Lync ikke bare er et "bedre PBX", men derimod udtryk for et paradigmeskifte sammenligneligt med overgangen fra bulletin boards til webbrowsere.

Lync er en nytænkning af, hvordan man forbinder de i dag ofte vidt distribuerede videnarbejdere.

Softwaren bygger på integreret stemmeopkald, video og IM og væver disse værktøjer sammen i en kommunikationsmæssig arbejdsgang gennem hele virksomheden med funktioner, der enten ikke findes i aktuelle PBX-løsninger, eller som er forfærdeligt dyre at smide i PBX-kurven.

Meget let at gå til

Stemmeopkald og videokonference kan for eksempel provisioneres lige så let som en mødeindkaldelse uden en såkaldt multipoint conferencing unit (MCU), der koster hundredtusinder af dollar, ligesom der heller ikke er behov for dedikerede endpoints eller dyre ISDN-kredsløb.

Derudover kræver den virtuelle konference-ventesal ikke nogen ekstra MCU/bridge-licens, som det er tilfældet med visse videokonference-løsninger.

Automatisk opkaldsdistribution (såsom "tryk, eller sig 1 for salg...") er ikke alene indbygget, men meddelelserne genereres ved hjælp af et tekst-til-tale-system med 32 tilgængelige sprog.

Det er således let og hurtigt at frembringe kraftigt tilpassede meddelelser ved blot at indtaste den ønskede tekst. Dette system betyder også, at det nu er slut med at vente på, at nogen optager en ny meddelelse.

Min yndlingsfunktion er muligheden for at håndhæve regler for kommunikationsveje. Et godt eksempel er chefen, der går ind til et møde, men mangler et sidste sæt tal til budgettet. Da chefens tilgængelighedsstatus nu er sat til "i møde", kan han eller hun ikke forstyrres.

Men medlemmer af den samme arbejdsgruppe har alligevel tilladelse til at levere de manglende informationer. Funktioner såsom rolledelegering og opkaldsgrupper sørger for, at et opkald bliver besvaret, også selvom en medarbejder er væk fra sit skrivebord.

Live-demonstration

En demonstration udført af Francois Doremieux fra Microsoft syntes på meget overbevisende facon at præsentere mig for alle fordelene ved Lync.

Doremieux havde tilsluttet sin bærbare bag min SonicWall-firewall i laboratoriet uden nogle særlige regler eller indstillinger. Og alligevel var han trygt og sikkert logget ind på sin Lync-server tilbage hos Microsoft i Redmond, hvor han var i stand til at se sine kontaktpersoners presence-oplysninger.

Selvom det næsten var midnat i Georgia, kunne vi se, at Doremieux' ven Drago Totev var online og tilgængelig.

Efter en hurtig IM skiftede vi til videokonference. Videoen i HD-kvalitet var stabil, og i stedet for en mistet forbindelse eller artefakter i visningen, var meget korte pauser i videoen, det værste jeg så, når der var problemer i netværket.

Lyden gik klart igennem, og jeg kunne endda se røgen hvirvle, når Totev tog et sug på sin cigaret.

Tænk lige over det: Videokonference i high-definition uden nogle særlige firewall-regler over en forbindelse, der gik fra Internet2-forskningsnetværket i mit laboratorium over det almindelige internet til kabelmodemmet i Totevs hjem.

Det kan godt være, et sådant scenarium er velkendt for Skype-brugere, men det er intet mindre end revolutionerende for folk, der er vant til traditionel videokonference over H.323 ved brug af løsninger fra Polycom, Tandberg, LifeSize eller lignende.

Lync er ikke det første system til at bruge et slags "dating-service"-arrangement til opsætning af opkald hvor en server forbinder slutpunkterne, og ellers sørger for ikke at være i vejen, når der først er etableret en peer-to-peer-forbindelse), men det er en supertjekket implementering.

Her er dommen

Lync 2010 er et produkt, der har været længe undervejs, og som endelig opfylder et løfte, jeg har fulgt i næsten et årti.

Lync giver mig mere kontrol over min stemmeopkaldskommunikation end min PBX og håndterer video bedre end mit alvorligt pebrede system til videokonference. Løsningen er bevidst om privacy og giver mig måder at adskille mit privatliv fra mit arbejdsliv, mens det reducerer behovet for at arbejde fra et rigtigt kontor.

For virksomheder, der ikke længere leverer kontorpladser til sine medarbejdere i et en-til-en-forhold, men i stedet gør brug af såkaldte "hot desks" i fleksible arbejdsmiljøer, udgør Lync et naturligt valg.

Du må ikke engang tænke på at indkøbe et nyt telefonsystem til din virksomhed uden at føje Lync til listen af kandidater. Undersøg sagen grundigt, og tilskynd din organisation til at downloade prøveudgaven og give den et forsøg.

Dette er det første unified communications-system, jeg nogensinde har arbejdet med, der føles som ægte unified communications.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:
Unified communications: Sådan fungerer det

Derfor kan du ikke undgå unified communications

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos