Artikel top billede

Flyvende start for ny direktør

En mand med gode erfaringer i at vokse har netop sat sig i spidsen for e-conomic.

Torben Frigaard Rasmussen har tidligere været med til at øge omsætningen i Retail Internet fra 1 til 140 millioner kroner.

Nu kommer han sprængfyldt med energi tilbage efter et halvt års fravær fra arbejds­markedet.

Skønt e-conomic Internationals nye koncerndirektør har gået hjemme et halvt år, inden han satte sig i direktørstolen tidligere på måneden, er han ikke uvant med selskabets omgivelser.

Indtil da var han nemlig bestyrelsesformand for e-conomic, der tilbyder et webbaseret regnskabsprogram til små og mellemstore virksomheder.

Frem til februar i år var 40-årige Torben Fri­gaard Rasmussen ligeledes nordisk direktør for det franske it-selskab Come&Stay, det tidligere Retail Internet, som under hans ledelse voksede fra seks ansatte og en omsætning på en million kroner i 2002 til 180 mand og 140 millioner kroner i omsætning i 2006.

Come&Stays opkøb af Retail Internet i 2006 betød, at Torben Frigaard Rasmussen i to år pendlede til Paris hver uge.

"Selvom Paris ikke er den værste by at pendle til, blev det for meget i længden, men den primære årsag til skiftet er, at jeg føler, jeg har leveret varen over for de oprindelige ejere," siger Torben Frigaard Rasmussen, som betegner salget af Retail Internet til Come&Stay for "mis­sion completed".

Han besluttede derfor i samråd med sin kone, amerikanskfødte Debbie S. Rasmussen, at holde fri et halvt år, dels for at tilbringe noget tid sammen med parrets to børn, Pia på ni og Isabella på tre, dels for at finde ud af, hvilken retning karrieren så skulle tage.

"Her fandt jeg ud af, at jeg stadig brænder for internettet," siger Torben Frigaard Rasmussen.

Valget var derfor ligetil, da ejerne af software as a service (SaaS)-selskabet e-conomic spurgte, om han ikke kunne tænke sig at skifte bestyrelseserhvervet ud med posten som koncerndirektør for selskabets 60 mand i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien.

"Jeg har fået lidt af en flyvende start, da jeg jo kender selskabet i forvejen," siger han.

På trods af det skal han dog alligevel sættes lidt ind i tingene.
"Jeg skal lære og træne i det nye produkt, så jeg kender det til fingerspidserne. Som bestyrelsesmedlem ser man mere på de overordnede ting," siger Torben Frigaard Rasmussen.

Som formand for bestyrelsen har han også været med til at udforme den fremtidige strategi for selskabet. Og nu skal han altså selv være med til at indføre den. Detaljerne er han dog endnu ikke parat til at afsløre.

"Men det drejer sig blandt andet om at involvere og motivere medarbejderne, og om hvordan onlinestrategien skal se ud fremover, samt hvilke lande vi skal udvide til," siger Torben Fri­gaard Rasmussen.

Den største udfordring for den nye direktør bliver dog noget mere jordnær.

"I Retail Internet havde jeg også salgsansvaret for en række kunder. Det får jeg ikke som koncerndirektør i e-conomic. Derfor bliver den største personlige udfordring at skulle acceptere, at jeg ikke kommer til at have så meget 'hands on' i det daglige," siger Torben Frigaard Rasmussen.

Hans uddannelsesmæssige baggrund er cand.merc. i international markedsføring fra Odense Universitet (nu Syddansk Universitet, Odense, red.), som han dog ikke fik afleveret hovedopgave i.

Torben Frigaard Rasmussen er bestyrelsesmedlem for en række selskaber, herunder hans tidligere arbejdsplads Come&Stay A/S, og disse poster betragter han i høj grad som fora for læring.

"Det giver stor inspiration og det er meget lærerigt at se, hvordan andre virksomheder kører tingene," siger han. 

Efter Torben Frigaard Rasmussen havde færdiggjort opgaven med salget af Retail Internet tog han et halvt års fri fra arbejdsmarkedet.

Tiden blev brugt på at være sammen med hustruen Debbie og parrets to børn.

I skoleferien tilbragte familien for eksempel to måneder i USA, ligesom han agerede børnepasser under forårets pædagogstrejke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere