Niels Jørgensen er direktør i IO Interactive. Foto: Mikkel William Nielsen

IO Interactive: Vi vil være blandt de største i verden


Publiceret d. 25. juli 2011 kl. 12.16


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Premiere Hitman Absolution.JPG
Der var stor interesse, da IO Interactive inviterede fans og presse til snigpremiere på det kommende Hitman: Absolution i domicilet på Kalvebod Brygge. Foto: Christian Bjerggaard Jørgensen

Nu skal der myrdes og tjenes penge.

Den velklædte computerkarakter fra Hitman, Agent 47, der første gang så dagens lys i 2000, er ikke bare en effektiv lejemorder.

Han har også alle dage været en kompetent indtjener for det danske selskab IO Interactive, der i dag ejes af spilgiganten Square Enix. Indtil videre har de fire spil i serien solgt over 10 millioner eksemplarer på verdensplan.

Det stærke Hitman-brand, der har gjort IO Interactive til et bredt, respekteret navn, er på vej i femte udgave. Dyrere og mere ekstravagant end nogensinde.

"Der er ikke nogen tvivl om, at det her er det mest ambitiøse spil, som IO Interactive nogensinde har lavet," slår IO Interactives danske direktør, Niels Jørgensen, fast.

Mammutproduktioner i app-land
Det er ikke mange år siden, at den danske spilbranche var alvorligt presset. I dag har den til gengæld fået et løft med den eksploderende interesse for mindre krævende spil som Angry Birds på forskellige, nye platforme heriblandt smartphones.

Den tendens går IO Interactive stik imod med sine kæmpeproduktioner. Kane & Lynch kostede omkring 200 millioner kroner, Kane & Lynch 2 var endnu dyrere, og nu trumfer Hitman: Absolution dem begge to.

"Der er ikke nogen tvivl om, at det er en meget, meget ambitiøs og dyr affære at lave spil på det ambitionsniveau, og IO Interactive kan kun gøre det, fordi vi har en stærk ejer, Square Enix, i baghånden," siger Niels Jørgensen, der ikke er meget for at tale om konkrete tal, da Square Enix er et børsnoteret selskab.

Med det japanske selskab i ryggen sigter IO Interactive altså efter toppen frem for de mindre produktioner.

"Vores store satsning omkring Hitman-franchiset og Absolution er klart et vigtigt skridt mod vores mål, som er at blive en af de største og bedste udviklere i verden."

Ifølge Niels Jørgensen er markedet for blandt andet spil-apps som Angry Birds heller ikke udelukkende et lettilgængeligt slaraffenland.

"For nye computerspilsudviklere er det klart, at det er lettere, at komme ind på de mindre markeder og lave et iPhone-spil eller andet. På den anden side er problemet lidt, at det også er lettere for alle andre i resten af verden. Det betyder, at konkurrencen er enormt hård."

Hitman og Batman
Overtagelsen fra Square Enix har betydet en del for det danske firma, der startede med 10 mand i 1998.

"Det har gjort verden lidt større. Tidligere var det asiatiske marked noget, vi kendte meget lidt til. Der lærer vi mere og mere. Vi har også fået kolleger i Japan, og vi kan lære noget af dem og deres metoder, og vi kan arbejde sammen. Og frem for alt har det givet os noget tryghed. Vi havde nogle lidt turbulente år med Eidos (den tidligere ejer, red.), så vi er rigtig glade for at have en sikker havn i Square Enix, og nogle der tænker fremadrettet og ambitiøst."

Hvor IO Interactives anden store satsning, Kane & Lynch, aldrig rigtig har formået at slå igennem i det ønskede omfang, tror spildirektøren på, at der er en lang fremtid for Hitman, hvis brandet forvaltes rigtigt.

"Batman-franchiset startede i maj 1939, og James Bond i 60'erne. Når man har en stærk idé, og man behandler den ordentligt, gør nogle gode ting ved den og bliver ved med at forny universet, så mener jeg, at den kan eksistere meget længe. Jeg er ikke sikker på, at det som sådan har en udløbsdato."

Udover de fire Hitman-spil inkluderer serien også en film, snart to, samt en bog.

Læs også: 
Se den danske lejemorder slå til igen




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Et storstilet sms-fupnummer hærger i en stribe lande - heriblandt i Danmark.
21. maj 2012 kl. 11.29 | læs »

Interview: Google behandler dine forretningsdata godt, forsikrer Googles sikkerhedschef. Se her hvordan din virksomheds data bliver behandlet.
21. maj 2012 kl. 09.00 | læs »

Topcheferne fra Apple og Samsung tvinges til at forhandle sig frem til en løsning på international strid. Her er det mest sandsynlige udfald.
21. maj 2012 kl. 12.15 | læs »

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
21. maj 2012 kl. 07.00 | læs »





 
White papers
Online-spil - Globaliseringen medfører nye krav og forventninger til nutidens virksomhedsledere....

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Årets CIO 2012: TDC's it-direktør har skåret markant i it-driftsudgifterne ved at følge en bestemt strategi.

Konkursramte Skylines mobilkunder modtag allerede fredag aften en sms-besked fra deres nye leverandør.

VMware har udviklet sit eget bud på, hvordan fremtidens operativsystem kommer til at fungere.