Artikel top billede

Foto: Nokia.

Derfor bliver Nokias ny super-smartphone et flop

Nokias nye topmodel inden for smartphones ser lovende ud, men alligevel vil den ikke storsælge. Læs her hvorfor.

Læs også:

Her er Nokias store comeback-forsøg: N9

Nokia er på vej med en ny smartphone, som skiller sig ud fra alle de andre mobiler fra producenten.
 
Den nye telefon kører nemlig med platformen MeeGo, og dermed bliver det selskabets første model med denne platform.
 
Men selskabet har samtidig givet udtryk for, at telefonen, der hedder N9, bliver den eneste model med MeeGo-platformen.
 
Nokia har valgt at droppe satsningen på MeeGo-platformen, ligesom selskabet også er i gang med at udfase sin hidtidige platform, Symbian. I stedet satser den finske mobilproducent på Windows Phone.
 
Og det kan gå hen og blive et problem for N9-telefonens salgstal, vurderer aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank.
 
"Nokia har beskedne forventninger til den, selvom det er en flot telefon, for selskabet har kommunikeret, at det bliver den eneste med MeeGo, og det er et spørgsmål, om der er opbakning til den fra udviklerne," fortæller han.
 
Analytikeren har set nærmere på Nokias præsentation af telefonen, og han er positivt overrasket.
 
"Det virker som et lovende produkt rent hardware- og design-mæssigt samt brugergrænsefladen, og jeg tror, at det vil blive brugt i andre telefoner. Helt spild af kræfter har det ikke været," siger han.
 
Nokia indledte i februar 2010 et samarbejde med chipgiganten Intel om at udvikle den fælles mobilplatform MeeGo.

Projektet blev forsinket, og Nokia-topchef Stephen Elop valgte et år senere at aflive MeeGo-satsningen. Det skete, da Nokia indgik et partnerskab med Microsoft i februar.
 
MeeGo-folk forlader Nokia
Det kan derfor undre, at Nokia nu kommer med en enlig MeeGo-telefon.
 
"Nokia har udviklet på den i et stykke tid, og jeg kan forestille mig, at selskabet har haft en forpligtigelse fra dengang, da samarbejdet blev indgået med Intel," siger Robert Jakobsen.

Diskussionen om, hvorvidt Nokia skulle holde fast i MeeGo, har formentlig skabt en del intern uro hos mobilproducenten.

Ari Jaaksi, der oprindeligt var ansvarlig for N9'eren, forlod sammen med flere andre prominente navne firmaet sidste år.

Tidligere i denne måned forlod Nokias teknologichef, Richard Green, koncernen. Den finske avis Helsingin Sanomat skrev, at Richard Green modsat Stephen Elop ville fortsætte udviklingen af MeeGo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere