Hacker-krig på vej til Danmark - kan ramme dig


Publiceret d. 22. juni 2011 kl. 09.01 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også:

Hackergruppe vil uploade millionvis af person-data


Hacker-grupperne Anonymous og LulzSec har været flittige på Twitter, hvor de har postet beskeder om, at de har skaffet sig adgang til følsomme oplysninger om samtlige borgere i England.

Situationen ulmer lige nu under overfladen, og eksperterne arbejder på højtryk for at få overblik over, hvad der er sandt, og hvad der er praleri.

"Situationen er meget mudret i øjeblikket, men der er grund til at tro, at udtalelserne er korrekte. Erfaringen har vist, at der er noget om snakken, når disse grupper udtaler sig," siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Reaktionen rundt omkring i verden tyder da også på, at noget er rav ruskende galt. Politiet har nemlig også været på overarbejde.

"Der har været bekræftede arrestationer af medlemmer af eksempelvis hacker-gruppen Anonymous, der er blevet fældet via log-filer," lyder det fra Peter Kruse.

Aggressive hacktivister
De aktivistiske hackergrupper Anonymous og LulzSec er kendt for at være meget udfarende og kontante i deres udmeldinger.

Hvilket understreges af en stribe videoer, som er lagt på YouTube.

"De er meget aggressive i deres retorik, og de skyder med spredehagl mod alle, som de ikke sympatiserer med. De har fået meget omtale i medierne, og det er helt tydeligt, at der i øjeblikket er en hel masse aktivitet omkring Anonymous og LulzSec," lyder det fra sikkerhedsmanden.

Han vurderer samtidig, at der ikke er nogen hellige køer, som i øjeblikket er fredet. Alle bør være fremme i sikkerhedsskoene.

"I øjeblikket er alle jaget vildt, også danske websider. Noget tyder på, at disse to grupper har erklæret krig mod sikkerheden på nettet. Omridset af det trusselsbillede, der er på vej, tegner ikke særlig lyst. Vi må holde paraderne oppe og håbe det bedste, men frygte det værste," siger han.

Ligner ikke engangsforestilling
Det ser ikke ud til at være en engangsforestilling, som Anonymous og LulzSec har gang i.

Det er ikke mange uger siden, at grupperne fik massiv omtale for angrebet på Sony, og nu er der mere på vej.

"Nu kommer der en masse medie-omtale, hvilket givetvis vil medføre yderligere angreb," vurderer Peter Kruse.

"Vi holder konstant øje med deres chat-kanaler for at fiske informationer om, hvor de sætter deres angreb ind, så vi kan være forberedt."

Læs også:

Hackergruppe vil uploade millionvis af person-data




Kommentarer - Debatoversigt


Fantastisk overskrift
2 indlæg

Der er ikke nogen der er for gode til lidt sensations journalistik

Hvor er det at der er noget konkret om at Danmark er det nye mål (som overskriften antyder)?

Og ja, ganske som da Sony blev hacket, så kan dette også ramme mig - men det er da ikke fordi jeg er dansker...

Er I ikke på vej over i en meget kulørt genre af journalistik...

Erik Skov skrev:
Der er ikke nogen der er for gode til lidt sensations journalistik

Hvor er det at der er noget konkret om at Danmark er det nye mål (som overskriften antyder)?

Og ja, ganske som da Sony blev hacket, så kan dette også ramme mig - men det er da ikke fordi jeg er dansker...

Er I ikke på vej over i en meget kulørt genre af journalistik...


Ja der skal males fanden på væggen, gang på gang. Og hvad kan det betyde.

Ind i mellem så betyder det, at tingende bliver dyere for os bruger. Se blot omkring harddiske. Da først det kom frem, at flere fabrikker i Tailand er oversvømmet, så wupti efterfølgende stiger priserne.

Nu er det ikke sikkert, det går så galt for os Dansker, for jeg tror næppe, der er hackere, som holder øje med de forskellige medier i Danmark.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Et storstilet sms-fupnummer hærger i en stribe lande - heriblandt i Danmark.
21. maj 2012 kl. 11.29 | læs »

Interview: Google behandler dine forretningsdata godt, forsikrer Googles sikkerhedschef. Se her hvordan din virksomheds data bliver behandlet.
21. maj 2012 kl. 09.00 | læs »

Topcheferne fra Apple og Samsung tvinges til at forhandle sig frem til en løsning på international strid. Her er det mest sandsynlige udfald.
21. maj 2012 kl. 12.15 | læs »

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
21. maj 2012 kl. 07.00 | læs »





 
White papers
Det er essentielt for sikkerheden i dit netværk, at systemerne holdes opdateret med...

For at sikre mod hackere må man tænke som en hacker. It-sikkerhedsbranchen er en verden, hvor det...

De cyberkriminelle tilpasser hele tiden deres svindelnumre, i takt med at der opstår nye...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Årets CIO 2012: TDC's it-direktør har skåret markant i it-driftsudgifterne ved at følge en bestemt strategi.

Konkursramte Skylines mobilkunder modtag allerede fredag aften en sms-besked fra deres nye leverandør.

VMware har udviklet sit eget bud på, hvordan fremtidens operativsystem kommer til at fungere.