Artikel top billede

Dansk it-kæmpe køber Rambøll Informatik

Et af Danmarks allerstørste it-selskaber overtager it-konsulenthuset Rambøll Informatik, der satte sig selv til salg fornylig. Se her, hvad den nye ejer vil anvende selskabet til.

Læs også:
Rambøll Informatik til salg - købere allerede på banen

KMD overtager it-konsulenthuset Rambøll Informatik, som blev
sat til salg for ganske nylig.

Ifølge en pressemeddelelse sætter købet en "streg under virksomhedens ambitioner om at vokse inden for velfærdsteknologi, især på pleje-, sundheds og undervisningsområdet."

Rambøll Informatik omsatte i 2010 for 259 millioner kroner og har 250 medarbejdere.

De flytter ud til KMD, når handlen er endelig på plads inden for de kommende par måneder.

"Det offentlige har i det seneste år fået et markant fokus på digitalisering af borgernære serviceområder som pleje-, sundheds- og skoleområdet. Rambøll Informatik har i dag en række løsninger, som supplerer vores løsninger og ambitioner på området," forklarer KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, om baggrunden for købet.

Opkøb styrker position på statsmarkedet

Selv om KMD i dag er stærkest på det kommunale marked, har virksomheden også aktiviteter på såvel det private som det statslige marked.

Overtagelsen af Rambøll Informatik giver KMD et bedre fodfæste på det statslige marked.

"KMD har i forvejen en fornuftig forretning inden for Application Management til især det statslige segment. Med opkøbet af Rambøll Informatik styrker vi dette område," udtaler Lars Monrad-Gylling.

Med købet af Rambøll Informatik følger også det svenske datterselskab Ramböll Informatik.

KMD's køb af Rambøll Informatik forventes endeligt gennemført inden for et par måneder, når alle forudsætninger for handlen er på plads.

De økonomiske detaljer holder parterne for sig selv.

"Prisen informerer vi ikke om," lyder det fra Christoffer Hellmann, KMD's pressechef.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere