Artikel top billede

Google Chrome stormer frem - se hvem der lider

Browser-krigen domineres i øjeblikket af Googles Chrome, der bare vokser og vokser. Specielt en af konkurrenterne lider.

Læs også:

Internet Explorer 10 - sådan kommer den til at se ud

Browserkrigen mellem Google og Mozilla blusser op

Google lancerede Chrome i september 2008 og har siden formået at øge browserens popularitet på et ellers i forvejen trængt marked.

Den seneste opgørelse fra StatCounter viser, at Chrome nu for alvor har fået vokseværk. Faktisk så meget, at Google-browseren nu er oppe på en global markedsandel på 21,89 procent ifølge statistikfirmaet.

Det er ikke mindst Microsofts Internet Explorer - der er på vej i en version 10 - der lider under Chromes popularitet.

IE er nu nede på blot 42,4 procent på globalt plan. For præcis to år siden var IE's globale markedsandel 60,11 procent, mens Chrome dengang blot lå på 3,01 procent.

Firefox havde dengang 30,5 procent ifølge StatCounter, mens den i dag ligger på 28,13.

Det er med andre ord først og fremmest Google, der sender Microsoft til tælling på browsermarkedet, hvis man skal tro den aktuelle statistik.

Source: StatCounter Global Stats - Browser Market Share

Browserstatikstikkerne er altid behæftet med en vis usikkerhed, og ser man på Net Applications seneste statistik, ligger Chrome da også en del lavere end hos StatCounter, nemlig på 13,11 procent.

IE har ifølge Net Applications 53,68 procent, mens Firefox har 21,67 procent.

Forskellen på tallene ændrer imidlertid ikke ved tendensen: IE mister markedsandele, mens Chrome bare vokser og vokser.


På de hjemlige breddegrader er situationen også den samme. Her ligger Chrome ifølge FDIM's browserbarometer nu på over 11 procent, mens IE ligger på over 62 procent.

For to år siden havde Internet Explorer en markedsandel i Danmark på omkring 82 procent.

Læs også:

Internet Explorer 10 - sådan kommer den til at se ud

Browserkrigen mellem Google og Mozilla blusser op




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere