Artikel top billede

Surftown stadig ramt af nedbrud - kunderne raser

Kunderne raser over hosting-firmaet Surftown, der har været ramt af nedbrud i flere dage på grund af skybruddet.

Læs også:

Sådan ramte skybruddet it-Danmark

Hosting-firmaet Surftown's datacenter på Østerbro bukkede under for weekendens skybrud, og firmaet valgte at flytte sit grej ud til et nyopført datacenter på Amager.

En operation, som krævede flytning af over 300 servere.

Surftown lovede i den forbindelse sine kunder, at alle systemer ville være oppe og køre inden 48 timer. Men tirsdag morgen - tre døgn efter oversvømmelserne - er der tusindvis af kunder, som stadig ikke har fået deres hjemmeside åbnet.

En kunde skriver således på Surftowns såkaldte nødblog:

"Jeg har været kunde siden 2005 og har pt. 42 domæner hos jer, til tider op til 80. INGEN af mine kører endnu, så det er frustrerende, når min forretning mister omsætning hver eneste dag, og jeg ikke engang kan varsko mine kunder. Skybrud er uforudsigeligt, men der burde have været en bedre backupløsning," lyder det fra kunden. 

Og han fortsætter:

"Så hvad vil I gøre fremtidigt som backup, og hvad vil I gøre som bod for os, der har mistet meget her og som en overbevisende faktor for, at vi skal blive?"

For optimistisk

Kommunikationschef Kresten Bach Søndergaard erkender, at firmaet nok har været for optimistisk med sine forudsigelser.

"Vi er hele tiden løbet ind i nye problemer - fra lastbiler med hardware, der sad fast i køen på Amagermotorvejen til problemer med at restore nedbrudte servere. Men jeg er sikker på, at vi vil være 100 procent oppe i løbet af dagen," lyder det fra Kresten Bach Søndergaard.

Hvorfor har I ikke et redundant system, der ville have sikret jeres kunder oppetid, selv om et datacenter bryder ned, som det var tilfældet i weekenden?

"Med den prisstruktur, vi har, vil det ikke kunne betale sig med en dyr løsning med spejling af to datacentre placeret geografisk to forskellige steder," siger han.

Bod og bedring

Hvad vil I gøre for at råde bod på de skader og tab, jeres kunder har været udsat for?

"Nu er der forskel på at miste et par dages omsætning i sin butik og så ikke at have adgang til sit fotoalbum. Men vi vil i den kommende tid melde ud, hvilken kompensation vi vil give. Hvis man betaler 10 eller 20 kroner om måneden for et webhotel, kan det virke let fesent at tilbyde en måneds gratis hosting. Men vi arbejder på nogle gode løsninger."

"Vores fokus har blot været på at få systemerne op og køre," siger Kresten Bach Søndergaard.

Kresten Bach Søndergaard oplyser, at Surftown har omkring 100.000 kunder, og at de færreste, større erhvervskunder er blevet ramt, fordi deres data har befundet sig på dedikerede servere, som har været lette at erstatte eller få i drift igen.

Men mindst 23.000 kunder har været berørt af nedbruddet.

Læs også:

Sådan ramte skybruddet it-Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere