Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal)

CSC-fejl sendte Skat-system i sort i 48 timer

Flere fejl hos CSC sendte i weekenden et Skat-system i sort og tvang myndigheden til at forlænge afleveringsfrist for erhvervs-selvangivelser.

Læs også:

Skat jagter ukendt fejl på hjemmeside-server

Det var "kommunikationsbrist" og "procedurefejl" hos it-giganten CSC, som lørdag sendte Skats TastSelv-service for virksomheder i sort i 48 timer.
 
Sådan lyder CSC's foreløbige forklaring til Skat, fortæller Aino Olsen, der er kontorchef i Skat.
 
Mens Skat ifølge kontorchefen indtil videre endnu ikke har fået mere at vide fra CSC om weekendens nedbrud, er myndigheden fast besluttet på, at årsagen kommer for en dag.
 
"Det borer vi selvfølgelig i nu og har en intens dialog med ledelsen derude," siger hun til Computerworld. 
 
Måtte udsætte fristen
Det var ikke en hvilken som helst dag, at Skats selvbetjeningsløsning for erhvervsdrivende gik ned hos CSC. 
 
"Det var lige op til fristen for selskabsselvangivelsen i søndags. Så det er da klart, at timingen ikke var specielt heldig," siger Aino Olsen.
 
Nedbruddet hos CSC på TastSelv Erhverv hele weekenden tvang mandag formiddag Skat til for anden gang at udskyde fristen på selvangivelser for virksomheder. Denne gang i otte dage, så Skat skal have oplysningerne senest den 10. juli. 
 
Presser på for forklaring
"Vi afventer en helt konkret hændelsesrapport, som jeg ikke har set endnu," siger Aino Olsen.
 
Hun fortæller, at Skat presser på fra højeste sted for at få rapporten i hænde i løbet af de næste par dage.
 
Kontorchefen oplyser, at CSC ikke har givet udtryk for, at nedbruddet har nogen relation til den nyligt overståede arbejdskonflikt hos virksomheden.
 
Skat har gentagne gange været ramt af problemer som følge af konflikten mellem CSC og Prosa og døjer stadig med eftervirkninger af striden. Senest opførte Skats hjemmeside sig besynderligt på grund af en stadig ukendt fejl. 
 
Gik ned i etaper
TastSelv Erhverv er adskilt fra TastSelv til borgerne, der ikke var ramt af det flere døgn lange nedbrud.
 
TastSelv Erhverv har ifølge kontorchefen to ben. Første ben gik ned først på lørdagen, hvorefter brugerne, afhængigt af deres IP-adresse kunne være heldige at kunne logge på. Lørdag aften gik det andet ben så også ned, hvilket efterlod tjenesten helt i sort.

"Det er klart, at vi er ikke tilfredse med, at vores system er utilgængeligt for vores brugere i 48 timer. Og slet ikke op til en stor frist," siger Aino Olsen.

Computerworld har uden held forsøgt at få en uddybende forklaring på årsagen til nedbruddet fra CSC.

Opdateret 10.05: CSC oplyser, at firmaet ikke har yderligere kommentarer, men at virksomheden er i dialog med SKAT. 

Læs også:

Skat jagter ukendt fejl på hjemmeside-server




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere