Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Rystende tal: Nokias salg af smartphones brager ned

Forbrugerne vrager såvel smartphones som traditionelle mobiler fra den kriseramte mobilproducent, som nu har røde tal.

"Det er noget af det dårligste, vi har set fra Nokia i meget lang tid på resultatsiden."
 
Sådan siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank om dagens regnskab fra Nokia.
 
Mobilproducenten kom ud af årets andet kvartal med et underskud på 3,6 milliarder kroner.
 
"Det understreger meget godt, at selskabet måske står i sin mest vanskelige situation nogensinde," fortæller Morten Imsgard.
 
Bortset fra tredje kvartal i 2009, da Nokia nedskrev værdien af datterselskabet Nokia Siemens Networks, er dette det eneste underskud længe. Underskuddet i kvartalsregnskabet skyldes især nogle engangsposter i forbindelse med omstruktureringer i mobildivisionen samt overdragelsen af Symbian-platformen til Accenture.
 
En tredjedel færre solgte smartphones
Helt galt ser det ud i tallene for salget af smartphones. Alene fra årets første til andet kvartal faldt antallet af solgte smartphones med 31 procent.
 
Nokia solgte fra april til og med juni 16,7 millioner smartphones mod 24,2 millioner i årets første kvartal.
 
"Det vidner om kernen i Nokias problemer. Selskabet har simpelthen ikke det på hylderne, som forbrugerne gerne vil have. Der er ikke nogen hurtig løsning på Nokias problemer, og derfor bløder selskabet i de her kvartaler," fortæller Morten Imsgard.
 
Men det er ikke kun inden for smartphones, at salgstallene rasler ned hos finnerne. Salget af traditionelle mobiltelefoner, hvor selskabet har stået stærkt, faldt med 15 procent i forhold til årets første tre måneder.
 
"Selskabet har - igen fristes jeg til at sige - sovet i timen i forbindelse med nogle af de tendenser, der er i mobilmarkedet. Nokia missede den trend med telefoner med dual-sim (plads til to simkort, red.), som driver væksten på de asiatiske markeder," siger analytikeren.
 
Han tilføjer, at Nokia er på vej med denne løsning til sine telefoner, så selskabet kan indhente konkurrenternes forspring.
 
Havde frygtet værre
Trods de meget sløje tal fra Nokia, så er der også noget positivt ved dagens regnskab, hvor selskabet omsatte for 69,3 milliarder kroner mod 77,5 milliarder kroner i de første tre måneder. Et fald på 11 procent.
 
"Det er egentlig et ok regnskab, som Nokia kommer med, for der var frygtet noget, der var værre på omsætningssiden, så det ser ganske fornuftigt ud," siger han.
 
Årsagen til frygten for et endnu værre regnskab skyldtes den nedjustering, som Nokia kom med sidst i maj. Dengang meddelte Nokia, at koncernen solgte færre telefoner end forventet, ligesom salgsprisen også lå under det forventede niveau.
 
"Med den nedjustering, som Nokia kom med i maj, skabte selskabet et indtryk af, at forretningen også indtjeningsmæssigt var ved at falde fra hinanden, men det får Nokia rettet lidt op på med dette regnskab," forklarer Morten Imsgard.
 
Ifølge analytikeren ligger Nokias hovedfokus lige nu på at fastholde så mange kunder som muligt inden for Nokia-universet, indtil selskabet skifter over til Windows Phone på sine smartphones. Den første Windows Phone kommer formentlig sidst på året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere