Artikel top billede

Foto: T Klint

Venstre: Lærernes it-kompetencer samler støv

Der er masser af computere på landets folkeskoler, og lærerene er blevet efteruddannet i it. Derfor finder Venstres uddannelsesordfører det uforståeligt, at danske skoleelever ikke er bedre på computerne.

Læs også: Kommune tager chancen: Køber skole-it for en formue

Da den seneste PISA-undersøgelse blev offentliggjort i forsommeren, viste resultaterne, at de danske folkeskoleelevers it-kompetencer er gennemsnitlige.

Det har fået regeringen til at kigge nærmere på anvendelsen af it i undervisningen på landets folkeskoler.

"Vi (regeringen, red.) er blevet enige med os selv om, at det må være lærernes inddragelse og brug af computerne i undervisningen, der er problemet," siger Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen.

Han forklarer, at Danmark har betydeligt flere computere per barn i folkeskolen end mange af de andre PISA-lande.

"Når nu vi har det materiale, der skal til, hvorfor er de danske børn så ikke bedre til skærmlæsning og så videre?" spørger Peter Juel Jensen.

Siden årtusindeskiftet er der blevet brugt mange penge og meget tid på at opsætte computere på folkeskolerne og efteruddanne lærerne i brugen af it.

"Vi (regeringen, red.) sidder og klør os selv i nakken, for vi har tidligere brugt rigtig mange ressourcer på også at sikre, at lærerne har kvalifikationerne," fortæller Peter Juel Jensen.

Der er altså hverken mangel på udstyr eller kompetencer ifølge uddannelsesordføreren. Alligevel er de danske folkeskoleelever ikke tilstrækkelig stærke i kildekritik på nettet og læsning på skærmen. Et sted snævrer flaskehalsen ind, så de mange ressourcer anvendt på it ikke kommer eleverne til gavn.

Flere computere er ikke løsningen

Netop nu arbejder regeringen i samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening) på en national strategi for it i skolerne. Der er afsat 500 millioner kroner fra ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi), som blandt andet skal bruges på at hjælpe trængte kommuner med at indkøbe flere og bedre computere til skolerne.

Peter Juel Jensen mener dog ikke, at indkøbet af flere computere er løsningen.

"Lærerne skal bruge de kompetencer, de har. Fra politisk hold kan vi ikke gøre så meget mere," fastslår Venstres uddannelsesordfører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere