Artikel top billede

Microsoft-topchef Steve Ballmer kan profitere af Googles køb af Motorola Mobility. Foto: Lou Dematteis. (Foto: Lou Dematteis)

Microsoft kan score kassen på Google-køb

Googles køb af Motorola Mobility kan vise sig at være guld værd for Microsofts Windows Phone 7.

Google ønsker at styrke sin mobilforretning og køber derfor Motorola Mobility for 65 milliarder kroner.
 
Det ligner en klar styrkelse af Google, der i forvejen står bag platformen Android, som er installeret på cirka 43 procent af alle nysolgte smartphones.
 
Men det kan vise sig, at en af selskabets største konkurrenter vinder mest ved det her.
 
"Microsoft må være rigtig glad for det her. Selskabet må få nogle henvendelser fra nogle af producenter, der i første omgang droppede Microsoft," siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.
 
Microsoft står bag mobil-platformen Windows Phone 7, som det amerikanske softwarefirma lancerede sidste år, men indtil nu har opbakningen fra producenterne været begrænset. Senest viste tal fra Gartner, at der kun er Windows Phone 7 på 1,6 procent af alle nysolgte smartphones.
 
Der må ifølge analytikeren være en bekymring hos producenter som LG, Samsung, HTC og Sony Ericsson for, at Google vil give en række Android-fordele til Motorola Mobility, som Google nu har overtaget.
 
"Samsung, HTC og så videre må være mere nervøse for at satse kun på Googles system, og de bliver presset ud i en situation, hvor de bliver nødt til at satse mere helhjertet på Microsofts Windows Phone, så de ikke har alle æggene i én kurv," forklarer Morten Imsgard og tilføjer:
 
"Det er måske bedre for dem, at de opbygger deres succes på to platforme, så hvis tæppet trækkes væk under den ene, så falder deres forretning ikke fuldstændig fra hinanden."
 
Nokia kan løfte armene
Men det er ikke kun Microsoft, der vinder ved det, vurderer Morten Imsgard.
 
Nokia, som Microsoft har allieret sig med, satser udelukkende på Windows Phone-platformen, og den kan nu få et løft af andre storproducenter.
 
På den baggrund tror Morten Imsgard ikke, at Microsoft vil følge Google og dermed købe Nokia, så Microsoft også får kontrol over hardwaren.
 
"Microsoft og Nokia og hele økosystemet omkring Windows Phone er ikke stærkt nok til at lave det træk. Hvis Microsoft køber Nokia, så isolerer selskabet sig selv med Nokia og vil stå i en situation, hvor Microsoft og Nokia skal opbygge økosystemet fra bunden," siger han.
 
Google skal berolige CEO'er
Morten Imsgard mener, at der nu ligger en stor opgave forude for Google.
 
"Google skal nok have fat i topdirektørerne hos Samsung og de andre i dag for at tale dem til ro," siger han.
 
Udover Motorola har især Samsung, LG og Sony Ericsson båret Android frem med en række smartphones, som forbrugerne har taget godt imod. Samsung har med en benhård satsning på Android løftet sit smartphone-salg med mere end 400 procent på et år.
 
"Det værste, der kan ske for Google, er, at producenterne siger: 'Glem Android, vi vil ikke konkurrere med jer og jeres Motorola-produkter, så vi dropper vores støtte til Android'," fortæller Morten Imsgard. 
 
"Hvis det skete, ville Google godt nok have skudt sig selv i foden, og så ville det nok gå over i historien som det dummeste virksomhedsopkøb nogensinde. Det må ikke ske for dem," siger han.
 
Android var for blot et år siden kun at finde på 17,2 procent af alle smartphones, mens tallet ifølge analysefirmaet Gartner nu er oppe på 43,4 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere