Artikel top billede

Anders B. Christjansen er administrerende direktør for elselskabernes fælles fiberudbyder, Waoo. Foto: Peter Nørby. (Foto: Billedet er beskyttet af Ophavsretsloven §1 / © 2010 Photographer Peter Nørby · All Rights Reserved / Fotograf Peter Nørby)

Fiber-boss: Teleselskaber snyder dig med hastigheden

Bredbåndskunder bliver vildledt af markedsføring, lyder det fra fiberdirektør, som nu vil indføre hastighedsgaranti.

Der er brug for et opgør med markedsføringen af hastigheder på bredbånd.
 
Det mener Anders B. Christjansen, der er administrerende direktør i elselskabernes fiberudbyder, Waoo.
 
Fiberselskabet går nu ud med en hastighedsgaranti, når det sælger bredbåndsforbindelser.
 
"Det er vigtigt, at kunderne har en garanti for, hvilken hastighed de får. Når man markedsfører over for dem, at de får en vis hastighed, så skal de også have den hastighed leveret," siger Anders B. Christjansen.
 
Dermed skiller Waoo sig ud fra resten af telebranchen. 
 
Langer ud efter markedsføring 
Teleselskaberne, der sælger bredbånd over telefonnettet - også kaldet kobbernettet, skriver "op til", når de angiver hastigheden i deres markedsføring.
  
Når et teleselskab skriver "op til 10 megabit" i markedsføringen kan den reelle hastighed eksempelvis være syv megabit. 
 
"Det er ikke i orden, ligesom det heller ikke er i orden, hvis du køber en liter mælk, og når du så åbner den, så er den kun halvt fyldt," siger han.
 
Ifølge ham er det eneste, som køberen kan være sikker på, at hastigheden ikke er højere end det markedsførte.
 
Kæmper med dårligt omdømme
Den danske telebranche har et dårligt ry hos forbrugerne. Så sent som i juni placerede de danske forbrugere telebranchen i bunden af den årlige Konkurrence- og Forbrugerredegørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
 
Og brugen af "op til" i markedsføringen af bredbåndshastigheder er med til at fastholde telebranchen i bunden, mener Anders B. Christjansen.
 
"Det virker forkert at vildlede kunderne med en hastighed i markedsføringen, som selskabet ikke leverer. Det virker ikke befordrende for vores image. I hvilke andre industrier er det ok at markedsføre noget, som ikke bliver leveret til kunderne," spørger direktøren.

Telebranchen indførte i år den praksis at angive "op til" i forbindelse med markedsføring af bredbåndshastigheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere