Artikel top billede

Adios douchebag! (Foto: Eric Hood /)

Sådan slipper du for møgirriterende telefonsælgere

Ja, det kan lade sig gøre!

De fleste af os, der har egen virksomhed, kender det lidt for godt.

Telefonen ringer fra et ukendt nummer, og i den anden ende, har vi lidt for friske Nicky, der ringer fra et firma, der hedder noget med "tele-solutions":

"Hej Jacob. Kunne du tænke dig at spare penge?" 

Og ja, hvem kan ikke det. Men desværre kan Nicky sjældent hjælpe os med det. Tværtimod kan han let ende med at spilde værdifulde minutter af din arbejdsdag, og i værste tilfælde have held med at prakke dig et overflødigt produkt på. 

Og det værste er, at der er mange flere af han slags derude, og snart vil der ringe en ny "Nicky" fra et nyt "solution-firma". 

Men det er heldigvis muligt at slippe af med typer som Nicky.


Fjern dit telefonnummer

Ofte finder telefonsælgerne dit nummer gennem cvr-registret, og især hvis du lige har oprettet et cvr-nummer, vil du opleve en sand storm af telefonsælgere, der vil sælge dig alt fra lønsystemer over teleabonnementer til Google-annoncer. 

Derfor bør du tænke dig om en ekstra gang, før du oplyser dit nummer til cvr-registret, og har du allerede opgivet dit telefonnummer, kan du heldigvis fjerne det igen. 

Det gør du ved at gå ind på adressen: www.webreg.dk, under punktet "lynservice", som du finder i venstre spalte, vælger du "ændre virksomhed", og herefter klikker du på den blå knap "start indberetning".

Du skal nu logge ind med NemID eller Digital Signatur og efterfølgende indtaste din virksomheds cvr-nummer.  Nu er du klar til at ændre dine virksomhedsoplysninger i cvr-registret.

Vil du gerne bevare dine oplysninger i cvr-registret, men samtidig være fri for telefonersælgerne, findes der en anden løsning.

Bliv reklamebeskyttet - sådan gør du

Du kan få en såkaldt reklamebeskyttelse hos Erhvervs- og Selskabstyrelsen.

Når din virksomhed er reklamebeskyttet, er dine oplysningerne stadigvæk offentligt tilgængelige, men de må ikke bruges til telefonsalg, annoncering og lignende henvendelser. 
Bliver din reklamebeskyttelse overtrådt, kan det straffes med bøde. Tilmeldingen til reklamebeskyttelse lader dog til at være lidt usædvanlig.

Ifølge cvr.dk tilmelder du dig ved at sende en e-mail til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på email-adressen: support@eogs.dk 

Du kan læse mere om reklame-beskyttelse på cvr.dk.

Fortsætter de med at ringe? 

Bliver telefonsælgerne alligevel ved med at ringe, eller har du valgt ikke at bruge nogen af de ovenstående metoder, kan det også være ganske effektivt blot at møde uønskede telefonsælgere med en afvisende attitude.

Gør det fra starten klart, at du ikke interesseret i at købe deres produkt, og respekterer de ikke din afvisning, er det heldigvis let at lægge røret på. Det er måske ikke høfligt, men effektivt. 

Men den bedste måde at afvise en sælger på, er naturligvis, hvis du klart og tydeligt får forklaret, at du slet ikke har brug for det produkt, som han eller hun forsøger at sælge dig.


"Jeg bruger ikke telefoner"

Til det formål har Mogens Nørgaard, der er direktør for it-virksomhed Miracle, udviklet sin helt egen metode, som han kalder "vi bruger ikke-metoden".

Bliver du eksempelvis ringet op af en telefonsælger, der vil sælge dig et telefonabonnement, skal du blot svare "Vi bruger ikke telefon". Du kan læse mere om det på vibrugerikke.dk.

Har ingen af de ovenstående løsninger hjulpet, og bliver du i det hele taget ofte plaget af uønskede opkald, bør du måske overveje at tage mere drastiske metoder i bruger.

Her er der hjælp at hente for alle med en Android-telefon. 

På Android Market kan du finde appen Call Filter, der lader dig blokere uønskede opkald.

Du kan blackliste specifikke telefonnumre, og du kan også blokere alle opkald fra "ukendt nummer".

Du skal dog nok tænke dig om en ekstra gang, før du bruger Call Filter på en telefon, hvor du også modtager opkald fra kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere