Artikel top billede

Slagtermester: Derfor har vi vores egen iPhone-app

Giver det mening at få udviklet sin egen app, når du er en mindre erhvervsdrivende?

Kan det virkelig betale sig for en slagtermester at have sin egen smartphone-app?  

Det mener Søren Friis, der er indehaver af Slagter Friis på Frederiksberg.

I foråret tilbød en kunde, der arbejder med app-udvikling, at udvikle en iPhone-app for slagterforretningen.

Et tilbud som Søren Friis efter yderligere et par møder valgte at takke ja til. Og siden maj har Slagter Friis' kunder kunnet få daglige tilbud fra en gratis app, der kan hentes i Apples App Store.

300 digitale kunder

Indtil videre har 300 kunder hentet appen, men Søren Friis erkender dog, at andre mindre butiksdrivende nok ikke skal vælge at få udviklet deres egen app, hvis de forventer et hurtigt afkast.

"Fra lanceringen i maj og frem til i dag har det ikke kunnet betale sig rent økonomisk. Men jeg tror på, at apps til smartphones på længere sigt har et stort potentiale for forretninger som vores, og derfor er det et område, som vi gerne vil udforske," siger han.

Ifølge Søren Friis har det kostet 10.000 kroner at få udviklet appen, og derudover betales der et månedligt beløb, der er på niveau med, hvad det koster at få hostet sin hjemmeside.

"Vores app har kostet os omkring det samme, som en annonce ville koste i Frederiksberg Bladet, så selv om det ikke er et billigt medie, er det bestemt heller ikke dyrt, når vi sammenligner med mange af alternativerne," siger han.

Tilbud lige ved hånden

I Slagter Friis-appen modtager kunderne dagligt nyheder om, hvad der i øjeblikket er på tilbud i slagterforretningen på Frederiksberg.

Eksempelvis kan kunderne i øjeblikket læse, at slagteren har sortfodsgris med teriyaki i køledisken, og at dagens ret på fredag er bøf bearnaise med grønt.

Så let er det at opdatere en app

Og netop muligheden for at friste kunderne med de hurtige tilbud er netop fordelen ved en mobil app, mener Søren Friis. 

"Du kan se mange af de samme tilbud på vores hjemmeside, men det er bare mere naturligt for folk at holde sig opdateret på en app, fordi de altid har deres mobil ved hånden. Så når du lige står og skal finde ud af, hvad du skal købe ind til aftensmaden, kan du hurtigt tjekke, om vi har kalveschnitzler på tilbud," siger han. 

Det er let at opdatere

Hos Slagter Friis bliver der brugt omkring fire timer om ugen på at opdatere appen, og det er helt simpelt at foretage opdateringen.

Den ansvarlige for at lave opdateringerne logger blot ind med et brugernavn og et password på app-udviklerens hjemmeside, og herefter udfylder han nogle felter med tekst, tilføjer et billede og klikker på opdater.

"Det minder meget om, når vi skal opdatere vores hjemmeside. Men jeg synes faktisk, at det er endnu lettere," siger Søren Friis  

Men det skal også være let. 

"For hvis du vil have dine kunder til at bruge din app, er det afgørende, at den hele tiden er opdateret, ellers glemmer kunderne at bruge den. Det er det bedste råd, som jeg kan give til andre, der overvejer at få udviklet deres egen app," fortæller Søren Friis. 

Han oplyser desuden, at Slagter Friis overvejer at udvide repertoiret, og derfor vil der formodentligt også komme en Slagter Friis-app til Android-brugere i løbet af det næste års tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere