Derfor er pc'en vigtigere end tablets og smartphones

Tablet-pc'er og smartphones kan ikke erstatte desktop-pc'erne uden videre, mener brugervenligheds-guruen Jakob Nielsen.

Artikel top billede

Læs også:
Hvad er bedst: Apps eller browser-løsninger?

Pc'en er på vej til at uddø: Her er dens afløsere

Danskfødte Jakob Nielsen, der er kendt for sin viden inden for brugervenlighed, forsøger i et indlæg på sin hjemmeside at mane til besindighed omkring betydningen af mange nye mobile produkter. 

Han forklarer, at mange forudser, at de mobile enheder vil blive den eneste vigtige brugergrænseflade-platform, og at nogle mennesker sågar anbefaler, at man nu skal designe websider til de mobile enheder først, og derefter modificere siderne, så de også kan fungere på en traditionel pc.

"Jeg er uenig," skriver Jakob Nielsen, der står i spidsen for firmaet Nielsen Norman Group og er Ph.D i menneske-maskine interaktion.  

"Selvom det er en god historie at hævde, at noget nyt vil slå det gamle ihjel, så er det sjældent sådan, det går."

Derfor overlever pc'en

Jakob Nielsen mener, at pc'en vil forblive vigtig, dels fordi den har en større skærm, dels fordi keyboardet og musen stadig er bedst til input.

Samtidig fremhæver han, at den traditionelle pc vinder, når det eksempelvis kommer til de mere krævende applikationer og til muligheden for at udskrive dokumenter.

Selvom pc-markedet lider under de mange nye tablet-pc'er og smartphones, der sendes ud på markedet, så er den gamle kending endnu i stand til at øge salget med omkring fire procent i år, påpeger Jakob Nielsen med henvisning til IDC-tal.

Jakob Nielsen mener, at tablets og smartphones har en klar fordel i, at man altid har dem på sig, og at de altid er tændt.

"Meget vil skifte fra desktoppene til telefoner og tablets, men en stor procentdel af brugen vil forblive på desktoppen. Det er svært at estimere den præcise procentdel for hver kategori, men det er ret sikkert, at brugen med den højeste værdi hovedsageligt vil være på desktoppen."

Pc'en er til business

Med det mener Jakob Nielsen, at selvom vi måske spenderer mere tid med vores tablets og smartphones end med den gamle pc, så er det stadig pc'en, der bringer os den største værdi.

"Det er selvfølgelig værdien (det vil sige penge i vores lommer) og ikke tid, der betyder noget, når vi allokerer vores investeringer ud på bruger-oplevelses-projekter."

Konkret peger han på, at det stadig er pc'en, der er vores primære redskab i arbejdssammenhænge, og at internethandlen heller ikke er forsvundet fra denne platform til fordel for den mobile.

"De fleste virksomheder er nødt til at understøtte begge kategorier, og vores brugervenligheds-forskning viser, at det bør ske med forskellige brugergrænseflade-designs, der målrettes forskellige karakteristika ved de to forskellige bruger-oplevelser."

"Ét brugerinterface passer ikke til alle skærmstørrelser," skriver Jakob Nielsen.

Læs også:
Hvad er bedst: Apps eller browser-løsninger?

Pc'en er på vej til at uddø: Her er dens afløsere

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S