Er Apple verdens dårligste computerproducent?

Indicierne på en veritabel massedød af Apples TimeCapsule bliver flere og flere. Det er blot det seneste i en lang række af defekte Apple-produkter.

Apple er berygtet for at designet af deres produkter tager så meget overhånd, at holdbarheden er elendig. I går anerkendte Apple efter længere tids raseri fra kunderne, at Snow Leopard indeholder en fejl, der er så kritisk, at den sletter alt på computeren. Det behøver dog ikke, at være et problem, hvis kunderne har husket at tage backup med Apples TimeCapsule.

Eller hvad?

En del tyder på, at Apples TimeCapsule er så elendigt konstrueret, at den selvdestruerer omkring 17-18 måneder, efter den er købt. Det vil sige, at alle filer man troede lå sikkert på en ekstern harddisk, forsvinder. TimeCapsule går nemlig simpelthen i stykker.

Masseudryddelsen af Apples backupsystem TimeCapsule er nu så udbredt, at der er oprettet "The TimeCapsule Memorial Register". Her kan sørgende Apple kunder, der har mistet deres billeder, dokumenter, film og alle andre filer, gå for at registrere deres tab.

Indtil videre er 241 faldne TimeCapsules registreret med serienummer og dato for køb og død. Gennemsnitslevetiden for de 241 TimeCapsules, der koster fra 2.000 kroner, er 16 måneder og 29 dage. Men den virtuelle kirkegård viser formentlig kun toppen af isbjerget.

I godt en måned har mange Macfora været fyldt med folk, der pludselig har mistet deres TimeCapsule. Det besynderlige er, at det er sket nogenlunde samtidig. En TimeCapsule består af en harddisk på mellem 500GB-2TB og en trådløs router.

Apple har endnu ikke erkendt problemet. De afviser, at der skulle være tale om et generelt mønster, og mener i stedet, at kunderne enten har været uheldige eller for voldsomme. Apple er kendt for at udnytte den regel i reklamationsretten, der betyder, at kunden efter seks måneder skal bevise, at der er tale om en fabrikationsfejl.

Det er ikke første gang, Apple har afvist, at de skulle være den direkte årsag til afmagt og frustration hos deres kunder.

Selv om det i årevis har været almindelig kendt, at Apples design-ikon, den hvide Macbook, har en fejl, der gør at kabinettet flækker i nederste højre hjørne, så tog det flere år, før Apple erkendte problemet. Først i april i år blev et memo sendt rundt til supportmedarbejderne om, at Macbooks med fejlen skulle erstattes, uanset om garantien var udløbet. Medarbejderne skal dog først undersøge, om fejlen nu også er Apples.

Nogenlunde ligeså lang tid skulle der gå, før en afgørelse ved den danske Forbrugerklagenævn i 2007 tvang Apple til at anerkende en fejl i deres iBook G4. Fejlen betød at skærmen gik i sort efter et år. Apple afviste alle klager, og først efter en ankeafgørelse af Forbrugerklagenævnets afgørelse pålagde Apple at erstatte alle iBooks med fejlen, makkede Apple ret. På det tidspunkt var computeren gået ud af produktion. Allerede efter Forbrugerstyrelsens første afgørelse erstattede Apple dog iBooks i Danmark. Men kun hvis de forsmåede kunder indviligede i at få mundkurv på. Resten af verden skulle nødigt få nys om den danske afgørelse.

Der har været en lang række andre problemer med Apples produkter. Den første iPod Nano revnede, iPhonen kan eksplodere, flere forskellige problemer er rapporteret med iMac, Apples musikstreamingsystem AirTunes går ofte i stykker, når iTunes opdateres, MacBook Air revner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere