Artikel top billede

Danske virksomheder halter bagefter med cloud

Ifølge en ny Symantec-rapport halter Danmark markant bagefter med at implementere cloud-teknologi.

Kun 31 procent af de danske virksomheder implementerer server-virtualisering sammenlignet med 45 procent på globalt plan. Det er et af resultaterne i en ny undersøgelse fra Symantec, som peger på at Danmark halter markant bagud med cloud-teknologi.

Den fortæller også at 27 pct. af de adspurgte danske virksomheder lægger forretningskritiske data i den private sky. På verdensplan er det 35 pct. Tendensen er dog, at flere og flere danske virksomheder øger fokus på at flytte forretningskritiske applikationer ud i skyen.

Men der er stadig langt mellem forventninger og virkelighed. Virksomhederne er stadig ved at finde ud af, hvad cloud-teknologien går ud på og ikke mindst, hvordan de løser de udfordringer, der er forbundet med at lægge forretningskritiske data ud i skyen.

I første omgang virtualiseres knap så forretningskritiske applikationer såsom test- og udviklingsmiljøer, og næste skridt er vigtigere applikationer som e-mails og ERP/CRM-systemer.

"Når vi taler cloud computing ser vi et paradigmeskift inden for it – et skift fra traditionelle it-ydelser til en serviceudbydermodel. Overgangen til skyen er for mange virksomheder en kompleks udvikling, og det er afgørende, at it-afdelingen og ledelsen i virksomhederne er enige i forhold til disse tiltag," siger John Magee, der er vice president of virtualization and cloud solutions i Symantec.

Det generelle råd er, at man skal sørge for at der er overensstemmelse mellem it og ledelsen i forbindelse med hvert cloud-projekt og undgå silo-tænkning. Virtualisering og cloud involverer alle aspekter af it og skal ikke håndteres som særskilte projekter.

Blandt barrierne for at udnytte cloud-teknologi til forretningskritiske applikationer nævnes bekymring over uvedkommende adgang til konti, kundebetjening eller logistik, sårbarhed over for godkendelse, adgang, systemgendannelse og kryptering.

Tre ud af fire af de virksomheder, der har implementeret servervirtualisering, oplyste, at sikkerhed var en vigtig eller meget vigtig faktor for manglende tiltro fra beslutningstagernes side med hensyn til at flytte virksomhedskritiske applikationer til virtuelle servere.

Blandt anbefalingerne til virksomheder fra Symantec er:

- Sørg for fælles fodslag mellem it-chefer og linjechefer med hensyn til virtualisering og cloud-projekter: Det er vigtigt at vise, at I er i stand til at tage hånd om linjechefernes bekymringer som f.eks. sikkerhed og tilgængelighed. Vis, at deres bekymringer, hvor berettigede de end måtte være, kan gøres effektivt til skamme ved at trække på eksisterende bedste praksis og robuste løsninger til beskyttelse af kritiske informationer og applikationer samt sikring af tilgængeligheden.

- Lad være med at gennemføre cloud computing i siloer: Virtualisering og cloud-initiativer er mest succesfulde, når de gennemføres som brede, virksomhedsfælles it-projekter. Fordi de involverer alle aspekter af it (servere, lagring, netværk, applikationer m.v.), risikerer de at ende som fiaskoer, hvis de gennemføres som "specialprojekter”. Skyen skal i stedet køres som et it-fælles tiltag, hvor samtlige afdelinger inddrages i planlægning og implementering.

- Udnyt og modernisér jeres eksisterende infrastruktur: Før I er parate til at implementere hybride/private cloud-tjenester, skal I først sørge for at udnytte den eksisterende infrastruktur til at opnå den samme effektivitet, hvorefter I moderniserer den i nødvendigt omfang. Forvandl statiske servere, lagring og netværk til en virtualiseret ressourcepulje. Erstat statisk provisioning med selvbetjenings-provisioning og sørg for at implementere overvågning og måling, der dokumenterer gevinsten for virksomheden.

- Opstil realistiske forventninger og hold styr på resultaterne: Husk, at selvom cloud-tjenester er tidens mantra, så er der tale om et nyt og endnu ikke helt modent marked. Gør jeres hjemmearbejde med hensyn til at opstille realistiske forventninger. Følg derefter op og mål resultaterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere