Artikel top billede

Nu kommer robotbilerne

Nevada kan blive det første sted i verden, hvor det er tilladt at slippe rattet og lade bilen køre selv.

Det må være enhver bilists drøm. Læn dig tilbage og lad bilen finde vej selv. Eller endnu bedre. Stig ud af bilen og lad køretøjet selv finde en parkeringsplads. Så kan du tilkalde bilen, når du har brug for den igen. Google har allerede sendt selvkørende biler rundt i USA og nu forsøger Google at få staten Nevada til at tillade robotbiler i den normale trafik som det første sted i verden. Dermed kan Las Vegas altså blive den første by, hvor man kan blive hentet af en ubemandet robottaxi i lufthavnen.

Google prøver at få ændret færdselslovgivningen i Nevada på to punkter. Det skriver New York Times. Det ene punkt er, at man vil tillade selvkørende, elektriske biler. Det andet punkt er, at man vil tillade føreren af bilen at sende tekstbeskeder under kørslen – eftersom det jo faktisk er bilen, der kører.

Nu har internet-firmaet hyret en professionel lobbyist i Las Vegas til at presse de ønskede lovændringer igennem. Google vil ikke fortælle, hvorfor man netop har udvalgt ørkenstaten Nevada som den første.Det ventes at lovforslaget skal til afstemning i næste måned.

Robotbilerne skulle være mere sikre end mennesker bag rattet – fordi computere ikke falder i søvn eller bliver distraheret – og fordi der er tale om hybrid-biler i Googles forsøg, så skulle de også være miljøvenlige. Det er selvfølgelig også muligt at bygge en selvkørende benzinbil.

Google fortalte sidste år at firmaets selvkørende biler har tilbagelagt mere end 225.000 kilometer på tværs af USA. Men der sidder altid et menneske bag rattet, som er klar til at gribe ind hvis det er nødvendigt.

Det er ikke tilladt at lade biler køre rundt på vejene alene – endnu. Men Google håber altså på, at det nu bliver ændret i Nevada.

I USA har man allerede testet robotbiler i mange år. I 2004 udskrev Defense Advance Research Projects Agency (DARPA) en konkurrence, hvor ubemandede biler skulle køre 240 kilometer gennem ørkenen. Ikke en eneste bil nåede frem til målet. Det gik dog bedre i 2007, hvor seks biler kom over målstregen i DARPA Urban Challenge.

Sidste år sendte forskere i Italien to robotbiler ud på en 13.000 kilometer lang rejse fra Milano til Shanghai. De ombyggede varebiler fra italienske Piaggio styrede sig selv og computersystemet kørte udelukkende på solenergi, mens elbilernes batterier skulle lades fra almindelige stikkontakter.

Turen startede foran domkirken i Milano. Ruten førte over Wien, Warszawa og Minsk til Moskva. Derefter gik den videre gennem Rusland og Kasakhstan til Kina.

Bilerne var udstyret med alskens avanceret elektronik, herunder stereokameraer foran og bagpå, laserscannere på kofangeren og en GPS-navigationsenhed.

Det gik forholdsvis langsomt. Bilerne kørte kun fire timer om dagen med en maksimal hastighed på 60 km/t, hvorefter batterierne skulle lades op igen. Nu er vejene mellem Moskva og Shanghai heller ikke de bedste, så det er næppe fornuftigt at køre meget hurtigere alligevel.

I begge biler sad der til enhver tid mennesker, som kunne overtage styringen i farlige situationer eller hvis bilen ikke kunne finde vej.

I udkanten af Moskva har italienerne endda haft tid til at samle blaffere op. De største problemer var udskiftningen af et 430-kilos-batteri i Rusland, tolddeklarationer ved krydsning af landegrænser og de kolde nætter i Sibirien.

Det store robotbil-projekt hos Google er stadig i forsøgsbasen. En af Googles ingeniører har brugt en robotbil til at køre frem og tilbage mellem sit hjem i Berkeley og Googles hovedkvarter i Mountain View.

Men teknologien udvikler sig så hurtigt, at den er ved at overhale den eksisterende lovgivning, som delvis går helt tilbage til hestevognenes dage.

Flere af de store bilfirmaer som Mercedes og Volkswagen har oprettet forskningscentre i Silicon Valley, hvor man udvikler nye teknologier og nye batterityper til elbiler. Google har også foreslået at man bør udvikle et avanceret car sharing-system, som kunne halvere antallet af biler på de amerikanske veje.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere