Artikel top billede

Cuba får undersøisk fiberkabel

Nu bliver nettet hurtigere på Cuba, men der er stadig streng censur.

Et nyt undersøisk kabel forbinder Cuba med det sydamerikanske land Venezuela. I dag er internet-forbindelserne meget langsomme i Cuba – den eneste mulighed for at få forbindelse til omverden er over satellit.

Det fiberoptiske kabel betegnes som en ”revolution”. Det skal gøre download-hastighederne 3.000 gange hurtigere og samtidig sænke prisen for internationale telefonopkald, skriver BBC.

Kablet strækker sig over 1.600 kilometer mellem Cuba og Venezuela. Det er finansieret af Bolivarian Alliance for the Peoples of Our America (Alba) – en regional organisation stiftet af præsident Hugo Chavez i Venezuela.

Den cubanske kommunikationsminister Medardo Diaz udtaler at kablet ”bekræfter Cubas suverænitet” og ”åbner en sprække” i USA økonomiske embargo mod østaten.

Det ville være meget lettere og billigere at trække et fiberoptisk kabel mellem Cuba og Florida, som ligger kun 144 kilometer fra øen. Men det amerikanske handelsembargo mod øen har forhindret dette.

Nu er man så nødt til at trække et kabel over en afstand der er mere end ti gange længere.

Den cubanske regering har altid givet USA og dets handelsembargo skylden for landets dårlige kommunikations-forbindelser til omverden.

Men samtidig er Cuba et af de lande der udøver meget streng internet-censur. Kun omkring 3 pct. af landets befolkning har adgang til nettet. Tallet er lavere end i noget andet land i den vestlige hemisfære.

For at få installeret internet-adgang i Cuba kræves en særlig tilladelse fra myndighederne. Men i 2009 blev der dog åbnet for, at cubanere kan bruge internet-cafeer, mest på hoteller, og der er også et sort marked for netadgang.

Regeringen i Cuba hævder at der ikke er ”politiske hindringer” for at bruge nettet, mens oppositions-grupper henviser til, at ytringsfriheden altid har haft trange kår i landet.

Kommunikationspartiets officielle avis Granma har allerede forsøgt at lægge en dæmper på forventningerne til det nye kabel. Den fiberoptiske forbindelse betyder at nettet bliver hurtigere, men det betyder ikke nødvendigvis, at flere får adgang til nettet, skrev avisen sidste år.

Det forventes at den undersøiske forbindelse er på plads til sommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere