Apples danske garanti er lige til skraldespanden

Forbrugerombudsmanden til Apple: I kan ikke kalde det en garanti!

Annonce:
Annonce:

Apple må ikke kalde firmaets et-årige garanti til den nye iPhone 4 for en garanti.


Det kræver Forbrugerombudsmanden, Henrik Øe, over for Apple i et brev, som ComON har fået aktindsigt i. Det er direkte vildledende at kalde det en garanti, mener han.



I Danmark har forbrugere krav på to års reklamationsret for mangler, der var til stede på leveringstidspunktet. Hvis et firma derudover vil pynte produktet med en garanti, skal den give væsentlig bedre vilkår end reklamationsretten, siger markedsføringsloven.



Men Apples garanti er ikke god nok til at fortjene mærkatet, mener Forbrugerombudsmanden.



"Det er vildledende, fordi man tror, at det er en fordel at få garantien, men man får ingenting, tværtimod," siger Tina Morell Nielsen, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden til ComON.



Tidligere kritik

Apple har tidligere været kritiseret for ikke at yde en ordentlig service til kunder med problemer. Et eksempel var skruetvinge-sagen for tre år siden, hvor Apple ikke ville hjælpe kunder med iBooks, der virkede bedst med en skruetvinge fastspændt. Kunderne havde ellers reklamationsret.



Den danske forbrugerorganisation Forbrugerrådet har også tidligere kritiseret Apple, blandt andet for at reparere udstyr med brugte dele.



Knudret garanti

Der er en række problemer ved Apples garanti til iPhone 4, mener Forbrugerombudsmanden. Blandt andet er garantien knudret og svær at læse, og den er i strid med EU-retten. Derfor overvejer ombudsmanden at tage sagen op med sine europæiske kolleger.



”Teksten indeholder så mange forbehold og er så knudret formuleret, at det er nærmest umuligt at finde og forstå oplysningerne om, hvad der er garantiens indhold, og hvorledes den gøres gældende,” lyder Forbrugerombudsmandens røffel til Apple i brevet.



Omvendt bevisbyrde

Brevet, som Apples advokat, Philip & Partnere, modtog torsdag, går desuden i rette med en lang række vilkår i garantien. På mange områder fraskriver Apple sig i garantien ansvaret, og det er et problem, mener Forbrugerombudsmanden.



Det bedste ved garantien skulle være, at Apple i et år giver omvendt bevisbyrde, hvor Apple skal bevise, at fejlen er kundens skyld for at nægte at hjælpe. Købeloven giver ellers kun et halvt års omvendt bevisbyrde.



Forbrugerombudsmanden siger dog, at Apples garanti fratager forbrugeren, alle rettigheder, som loven tillader at fratage forbrugeren.


”Vi må derfor gå ud fra, at køberen ikke har denne fordel,” står der i brevet.


Påbud på spil

Selv et halvt års ekstra omvendt bevisbyrde ville ikke være nok til at kalde det en garanti, mener Forbrugerombudsmanden.


”For det andet skal en garanti set som en helhed give forbrugeren ”virkelige reelle forbedringer” for at kravet er opfyldt. Dette er efter vores opfattelse ikke tilfældet, selvom bevisbyrden måtte være vendt om i perioden fra 6 måneder til 12 måneder efter købet,” skriver Forbrugerombudsmanden til Apple.



Forbrugerombudsmanden slutter brevet af med et klart krav:



”…Apple skal ophøre med at markedsføre ordningen som en garanti eller anden særlig fordel,” står der i brevet.



Forbrugerombudsmanden truer med at kræve en navneændring af "garantien", hvis Apple ikke ændrer begrebet selv. Apple kan derefter anke et administrativt påbud til en domstol. Hvis firmaet taber i retten, og fortsætter med at kalde ”garantien” for en garanti, kan der vanke bøde eller fængsel.



Rettede ikke tidligere fejl

Embedsmændene har tidligere været efter firmaet med æblelogoet, fordi formuleringer på firmaets hjemmeside gav tvivl om, hvorvidt Apple kun gav et års reklamationsret på produkterne. Det er i strid med købeloven, der klart giver to års reklamationsret. Apple lovede for et halvt år siden bod og bedring, men har ikke rettet fejlen alle steder. Derfor får Apple atter en næse i brevet.



Forbrugerombudsmanden, der hører under Forbrugerstyrelsen, har som rolle at sikre, at firmaer lever op til dansk lovgivning i forhold til garantier og markedsføring. Derfor har institutionen sendt brevet til Apple.



ComON har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Apples advokatkontor, Philip & Partnere.



Ansvarsfraskrivelser

Nedenfor kan du læse de ansvarsfraskrivelser, som Forbrugerombudsmanden har fundet i Apples garanti:



• Det fremgår flere steder, at Apple fraskriver sig ”lovbestemte eller underforståede garantiforpligtelser i den udstrækning det er tilladt, og for så vidt sådanne garantiforpligtelser ikke kan ansvarsfraskrives, skal deres varighed begrænses til varigheden af den udtrykkelige garanti, der er beskrevet nedenfor, og til reparations- og udskiftningsservice efter Apples eget skøn.”

• Apple forbeholder sig ret til at udskifte med renoverede dele eller ombytte til et renoveret produkt.

• Apple kan forlange, at kunden selv udskifter mangelsbehæftede dele, der kan udskiftes af brugere, med nye eller renoverede dele…

• Apple garanterer ikke, at produktet fungerer uden afbrydelser eller fejl.

• Garantien dækker ikke forbrugsstoffer (som fx batterier), medmindre fejlen skyldes materiale- eller fabrikationsfejl.

• Garantien dækker ikke kosmetiske fejl…

• Apple er ikke ansvarlig for følgeskader.

• Køberen kan pålægges at betale transportomkostninger og gebyr, hvis produktet ikke kan serviceres i det land, hvor det befinder sig.

• Apple kan fordre, at køberen….iagttager registreringskrav, før der ydes garantiservice.

• Kunden skal selv sørge for at reetablere software, data og passwords.

• Genopretning og geninstallation af systemsoftware, applikationssoftware og brugerdata er ikke omfattet af den Begrænsede Garanti.


 




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Infinigate (Danmark) A/S
Distribution af sikkerhedssoftware samt salg af konsulentydelser om it-sikkerhed.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

White papers
I dette white paper kan du læse om Software AG's unikke tilgang til Intelligent Business...

I dette white paper kan du læse om de centrale egenskaber ved intelligente forretningsprocesser,...

I dette white paper kan du læse om, hvordan Big Data åbner for nye muligheder inden for IT...

 
Kommende events
Vidensseminar: SSD i datacentret

Er du interesseret i at høre, hvordan Rambøll har sikret at selskabets 10.000 medarbejdere har fået 10 gange hurtigere tilgang til information, øget effektiviteten og sparet penge? Så skal du deltage på dette formiddagsseminar. Læs mere

Pfizers Konferencecenter - 2750 Ballerup



Microsoft SharePoint

Samarbejds-, intranet- og hjemmesideværktøjet SharePoint er populært i mange virksomheder. Brug en formiddag i samarbejde med Computerworld og hør fra specialister og konkrete cases hvorfor SharePoint er interessant for dig - og hvordan du kan bruge SharePoint i din virksomhed. Læs mere

Pfizers Konferencecenter - 2750 Ballerup



IT-arkitektur

Din it-arkitektur er rygraden i dit velfungerende system. Men har du styr på grænsefladerne? Har du skabt den korrekte ramme? Og understøtter dine beslutninger fremtidige projekter godt nok? Det er nogle af spørgsmålene som Computerworlds How-to om succesfuld it-arkitektur kan give dig svar på gennem eksempler, cases og eksperter. Læs mere

Pfizers Konferencecenter - 2750 Ballerup






Computerworld
10.000 danske Gmail-konti er lækket - skift dit password
Fem millioner Gmail-konti er lækket på nettet i nat, og cirka 10.000 danske konti er berørt. Der er ikke grund til panik, men skift dit password til din Gmail-konto, lyder det fra sikkerhedsekspert.
CIO
Kæmpe cloud-satsning hos DSB: Flytter data til SAP og Microsoft
DSB er i gang med at luge kraftigt ud i antallet af applikationer og modernisere hele it-miljøet. Det betyder blandt andet en satsning på cloud-services fra SAP og Microsoft.
Comon
TDC klar med iPhone 6 om to uger - men er tavs om antallet
Om få uger får danskerne adgang til de nye iPhones. Men der er uvished om, hvor mange telefoner der kommer til Danmark.
Channelworld
Kommune droppede iPads: De var for billige - og for besværlige
En klar pædagogisk strategi og hensynet til det eksisterende it-setup fik lærere og politikere i Nordfyn Kommune til at dumpe iPads, da der skulle købes tablet-computere til eleverne - også selv om det ville have været billigere.
White paper
Offentlig it-indkøb: Hvordan?
Denne Computerworld Guide ser nærmere på offentlige indkøberes palet af muligheder for at gå hårdt til deres it-leverandører.


Log ind
x
E-mail
Kodeord