Artikel top billede

Google-konkurrent smider indholdsfarme på porten

Lille konkurrent går hårdere til makronerne end Google.

Søgemaskinen Blekko har smidt 20 store indholdsportaler helt ud af sit indeks - så brugerne aldrig får dem at se. Ledelsen hos Blekko mener, at de ellers store hjemmesider blot er sat i verden for at skabe guf til søgemaskiner - og lettjente penge til indehaverne.

Bandlysningen af de såkaldte indholdsfarme er en del i den aktuelle debat, om de store mængder skrammel og andet indhold, som blot havner på nettet som led i søgemaskineoptimering eller som platform til at tjene penge på Google Adwords eller lignende programmer.

Google har selv lovet, at man strammer op på sin algoritme, så de mest indlysende tilfælde af web-spam sorteres fra.

Blekko tager altså hårdere fat og smider de kritiserede sites helt ud af hjemmeside-indekset. Det kan være nemmere for Blekko-søgemaskinen at tage drastiske midler i brug, da den er en miniput i forhold til Google. Dermed undgår Blekko eventuelle anklager om misbrug af en dominerende markedsposition.

Blekko kom til verden sidste år med missionen om at skabe et alternativ til Google, der er i højere grad er monitoreret af levende personer, og det er den grundlæggende holdning, der ligger bag udvisningen af de 20 sider, som Blekko betegner som "spam sites".

Der er ellers mange veletablerede sider blandt de fordømte. For eksempel Ehow.com, der drives af det succesfulde Demand Media. Ehow og Demand Media tjener millioner på at betale folk småpenge for at lave korte tekster eller instruktioner, som til sammen danner et kommercielt alternativ til Wikipedia. Blandt andre Blekko kritiserer opslagsværkerne for at være af meget lav kvalitet og for kun at være sat i verden for at høste opmærksomhed og penge i Google.

De andre udelukkede sider er lignende opslagsværker som: Experts-exchange.com, Naymz.com, Activehotels.com, Robtex.com, Encyclopedia.com, Fixya.com, Chacha.com, 123people.com, Download3k.com, Petitionspot.com, Thefreedictionary.com, Networkedblogs.com, Buzzillions.com, Shopwiki.com, Wowxos.com, Answerbag.com, Allexperts.com, Freewebs.com og Copygator.com.

En anden ny søgemaskine DuckDuckGo og Wikipedia har samme konsekvente politik over for blandt andet ehow.com. Wikipedia har lavet en generel blokering af links til ehow.com, så bidragsydere kun i særtilfælde kan anvende det kritiserede opslagsværk som kilde til Wikipedia-historier. Ehow er blot en blandt mange sider, som Wikipedia ikke vil linke til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere