Webbutikker klager over ?dummebøder? fra PBS

Når en Dankortsvindler slår til, udløser det et administrationsgebyr på 250 kroner, som butikken skal betale til bank og PBS. Uretfærdigt mener flere webbutikker.

Dankortsvindel mod webbutikker er et stigende fænomen, og webbutikkerne føler sig ikke blot berøvet af svindleren – men også af PBS.

PBS, det nuværende Nets, administrerer Dankort-betalinger i Danmark. Hvis et Dankort er blevet misbrugt, så trækker Nets beløbet retur fra webbutikken og sender et såkaldt indsigelsesgebyr på 250 kroner til webbutikken.

”Det er et meget upopulært gebyr ude hos webbutikkerne. Først mister de deres penge fra købet og så får de en regning oven i hatten på 250 kroner. Det er et gebyr, som vi har bedt Nets om at fjerne, men det er der ikke nogen udsigt til,” siger Annette Falberg, direktør i FDIH, til ComON.

Indsigelsesgebyret dækker ifølge Nets de udgifter som firmaet har til det administrative arbejde ved en svindelsag, når transaktioner skal annulleres og penge føres tilbage til personer, der mener sig berøvet. Ifølge Nets har bankerne derudover også administrative udgifter i sagerne, som ikke sendes videre til Nets eller netbutikkerne.

PBS ødelægger nethandel
En af de butikker, der har mange transaktioner om måneden, er Just-Eat.dk. Direktør Morten Larsen anslår, at firmaet hver måned er udsat for fusk i størrelsesordenen 1000 til 20.000 kroner. Han påpeger, at der primært at tale om enkelte store fisk, som står for hovedparten af svindlen. Alligevel mener han, at gebyret er uretfærdigt og potentielt kan ødelægge nethandlen i Danmark. Det skriver han på sin blog, hvor flere webshopindehavere giver ham ret.

”Uanset om du har at gøre med et produkt, som du leverer på en adresse, og hvor du samtidig får en underskrift, ja så gør det dig som webshop ikke i stand til at få lov til at bevise, at den bruger, som har gjort indsigelsen, også har modtaget og underskrevet for modtagelse,” skriver Morten Larsen.

”Det kan simpelthen ikke være rigtigt at vi anno 2010 har sådan nogle vanvittige regler indenfor et marked som vækster som det gør”.

Historisk betinget
Hos Nets gentager man, at indsigelsesgebyret blot dækker de faktuelle udgifter. Desuden henviser pressechef Søren Winge til, at gebyret har ligget fast på 250 kroner i flere år.

Ifølge ham er der en historisk forklaring på, at det er netbutikkerne, der skal betale de administrative udgifter.

”Kortholder holdes skadesløs, hvis Dankortet bliver misbrugt på nettet. Kan webbutikken bevise, at det er kortholder, der har modtaget varen, så lider forretningen hverken tabet og skal heller ikke betale indsigelsesgebyr. En af de største udfordringer for nethandlens udbredelse er, at få netkunderne til at føle, at det er trygt og nemt at handle og betale på nettet. Det har været en historisk forudsætning for at få udbredt nethandel, og det gælder sådan set stadig” siger pressechef Søren Winge hos Nets.

Ifølge pressechefen er der ingen aktuelle planer om at sløjfe eller nedsætte indsigelsesgebyret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere