Hver gang du modtager en e-mail i din indbakke eller besøger en webside, burde du faktisk sende en venlig tanke til den 65-årige Vint Cerf. Han udviklede flere af de grundlæggende internet-teknologier i 1970'erne - herunder TCP/IP-protokollen, som sørger for at transportere datapakker rundt i netværket. Cerf bliver ofte betegnet som "father of the internet". Men i modsætning til mange andre af de tidlige internet-pionerer, som måske også kunne smykke sig med denne titel, så har Cerf stadig fingeren på nettets puls. Han er bestemt ikke gået på pension - og den energiske herre viser heller ikke spor af metaltræthed.
ComON møder Cerf efter en travl dag i København, hvor internet-pioneren først har talt på New Media Days konferencen og derefter brugt det meste af eftermiddagen på at snakke med journalister. Alligevel er det en veloplagt, smilende herre, der tager imod i lånte lokaler i DR Byen. Det er Google, der har arrangeret interviewet, og Cerf kan da også kalde sig Chief Internet Evangelist for verdens største søgemaskine - en titel, som kun med besvær kan oversættes til dansk, men det må være noget med net-prædikant.
Men Cerf har også mange, mange andre titler. Han er æresdoktor på mange af verdens mest betydningsfulde universiteter og sidder med i fora og råd, som arbejder med fremtidens internet-standarder. De amerikanske præsidenter lytter når han taler. Cerf arbejder samtidig på at bygge et nyt internet sammen med NASAs Jet Propulsion Laboratory, der skal forbinde fjerne rumsonder og kommende baser på Månen og Mars.
Det jordiske internet er nu heller ikke ligefrem perfekt - og amerikaneren ærgrer sig i dag over, at IPv4 protokollen er begrænset til 32-bit og derfor kun kan rumme 4,2 milliarder forskellige adresser. Det er jo færre, end antallet af mennesker på Jorden!
»Jeg tænkte egentlig, at 4,2 milliarder mulige IP-adresser var nok til et simpelt eksperiment, men desværre har det vist sig, at eksperimentet aldrig sluttede,« siger Cerf.
Løsningen ligger allerede klar i form af IPv6-protokollen, som blev vedtaget for mere end 10 år. Her er der flere mulige IP-adresser, end menneskeheden nogensinde kan bruge. Men det er gået langsomt med at implementere IPv6.
"Google er også først begyndt at skifte til IPv6 i løbet af de sidste par år og det er en lang proces. Men vi kan se, at de sidste adresseblokke til IPv4 vil være brugt op i midten af 2011, så det er nu, der skal handles,« siger han.
Problemet med de manglende IP-adresser kan hurtigt blive ganske akut, hvis Cerfs vision for fremtiden holder stik. Han forestiller sig nemlig, at der vil være milliarder af netopkoblede enheder - alt fra køleskaber til badevægte (og ve, når de begynder at tale med hinanden!) - og alle disse enheder skal hver især have deres egen internet-adresse.
»Jeg tror også at vi vil se intelligente bygninger, hvor både varme-, ventilations- og sikkerheds-systemet er integreret med nettet,« siger Cerf og peger på et af tidens hotte begreber, "smart grid", hvor husholdningen kan flytte sit elforbrug til de tidspunkter, hvor strømmen er billigst.
Denne vision handler om en fremtid, hvor mennesker er i undertal på nettet. Hvor maskiner snakker med maskiner - ikke bare om os, men for os, og hvor der vil være integrerede sensorer i vores omgivelser, så selv de mest banale genstande bliver »intelligente«. De små billige RFID-radiobrikker er en vigtig komponent. De gør det f.eks. muligt for køleskabet at scanne sit indhold og registrere, hvad der står på hylderne og hvornår det har overskrevet sidste holdbarhedsdato. Køleskabet kan så hente passende opskrifter fra nettet eller sende dig en påmindelse om at købe mælk.
Nu har Cerf talt sig varm og vi skifter til et af de temaer der optager ham meget - det interplanetariske internet. Datakommunikation mellem planetter stiller helt andre krav end de jordbundne netværk.
»Da NASA-projektet startede for ti år siden opdagede vi meget hurtigt, at de sædvanlige internet-protokoller ikke fungerer særlig godt med de forsinkelser og forstyrrelser, der optræder i forbindelse med interplanetarisk kommunikation. Her er der meget lange afstande, der skal overvindes, og planetterne har en irriterende tendens til at rotere. Derfor har vi designet et nyt sæt af protokoller der er modstandsdygtige overfor forstyrrelser. Vores protokoller er blandt andet testet hos samiske rensdyrhyrder, og det viser sig faktisk, at de interplanetariske protokoller kan være meget nyttige her på Jorden, f.eks. til mobilkommunikation. Militæret har testet protokollerne og det er lykkes dem at sende mellem 10 og 25 gange flere data gennem systemerne end med TCP/IP,« fortæller Cerf.
Målet med dette InterPlanetary Network (IPN) er også at udvikle fælles standarder for alle rumfarende nationer, så deres fartøjer i rummet kan kommunikere med hinanden - hvad enten der er tale om bemandede rumfærger eller robotter. Cerf forestiller sig, at udtjente sonder og satellitter kan omdannes til knudepunkter i det kommende rum-net, så de kommer til at udgøre systemets backbone.
Så måske vil du i en fjern fremtid få en e-mail fra Mars eller en Twitter-besked fra Månen ("The Eagle has landed!«). Men hvad nu hvis vi vil rejse endnu længere væk - ud af solsystemet? Kan vi stadig holde vores profil opdateret på Spacebook? Eller er vi nødt til at sætte en Away-besked for de næste 100 år?
»Jeg er meget interesseret i, hvordan en interstellar mission ville se ud. Vi har trods alt allerede fundet mellem 900 og 1.000 planetter omkring fjerne sole, selvom der mangler beviser for, at der er civilisationer på dem. Problemet er, at det vil tage 50.000 år at komme til den nærmeste stjerne. Hvis vi nu kan komme til et punkt, hvor vi kan rejse med en tiendedel af lysets hastighed, så skulle det være muligt at nå frem til den nærmeste stjerne inden for 100 år. Og så er spørgsmålet, om vi kan designe en enhed, der kan klare kommunikation over denne afstand,« som han udtrykker det.
Måske skal løsningen findes i kvantemekanikkens uransagelige verden, hvor man kan sammenfiltre to partikler og fjerne dem fra hinanden - dette kaldes også entanglement - og de vil på mystisk vis stadig stå i forbindelse med hinanden. I forhold til at designe et hyperdrev der kan bringe rumskibet op på en tiendedel af lysets hastighed er kommunikationssystemet dog måske det mindste problem.
»Hvis vi snakker om en tidshorisont på 100 år er det ikke helt forkert at tænke den slags tanker. Det er noget andet, hvis vi taler 50.000 år, så tror jeg ikke det er værd at bruge tid på, for vi ved ikke engang om vores civilisation vil bestå så længe,« siger han.
Hvis mennesket kan lære at kommunikere over store afstande gennem rummet - hvad så med vores galaktiske naboer? Måske er det for tidligt at købe et antispam-filter for at undgå tilbud om billige pakkerejser til Alpha Centauri. Men hvis nu menneskeheden i morgen modtager et mystisk, kunstigt signal på et af de mange radioteleskoper som pauseløst fisker efter kosmisk flaskepost... Og klodens fremmeste kommunikationseksperter hurtigt skal samles i en task force for at afkode budskabet. Så er det meget, meget sandsynligt at telefonen ringer hos Vinton Cerf.
»Det bedste bevis for intelligent liv ville være et signal fra rummet, som tydeligvis indeholder primtal. Hvis vi finder et signal med primtal, så fortæller det noget om, at afsenderens civilisation har nået et bestemt matematisk niveau, for slet ikke at tale om, at de er i stand til at udsende et signal der kan opfanges over flere lysårs afstand. Så har vi vores bevis,« siger den energiske netprædikant, som har blikket rettet mod stjernerne. Et sted derude suser en datapakke gennem rummet - så er det godt, at vi har det jordiske internet til at fornøje os mens vi venter på e-mailen fra vores galaktiske naboer. Og det er Cerf, vi skal takke for dét.
