Artikel top billede

Protest skal stoppe netcensur

Børnepornofilter er en dum løsning, fordi det leder til censur, mener unge liberale i Europa. Venstres Ungdom er dog tilhænger af filteret.

Sammenslutningen af unge liberale i Europa, Lymec, har netop lanceret en kampagne, der skal spænde ben for EU-Kommissionens planer om at få børnepornofilter over hele Europa.

På en ny hjemmeside, www.deletion-not-blocking.eu, opfordrer Lymec europæere til at sætte deres underskrift på en protest mod forslaget.

Venstres Ungdom, som er medlem af Lymec, er dog uenig med den europæiske sammenslutning.

"Det er den bedste af de værste løsninger," siger Jakob Schmidt, formand for Venstres Ungdom.

"Jeg må indrømme, at jeg er en lille smule delt. På den ene side er jeg principielt imod begrænsninger i ytringsfriheden. På den anden side, så står hensynet til at bekæmpe den form for kriminalitet, børneporno, over det hensyn. Og så skal myndighederne selvfølgelig forsøge at få fjernet det content," siger Jakob Schmidt.

De ungliberale i Europas modargument er, at blokaden nemt kan omgås. Derfor bør målet være at slette børnepornohjemmesider, ikke filtrere dem.

"At blokere adgangen til disse hjemmesider får dem ikke til at forsvinde. De er stadig på internettet og kan nemt besøges af hvem som helst, der er i stand til at omgå filtrene. Og siden det er så nemt, at man blot kan putte en ny DNS-server i computeren, kan det gøres på 10-15 sekunder," skriver Lymec på kampagnesiden.

Danmark har allerede et børnepornofilter. Et land som Tyskland har dog ikke et filter, og derfor går debatten højt i landet mod syd. Forleden dokumenterede en tysk organisation, at flere børnepornohjemmesider, som var havnet i det danske filter, fortsat havde børneporno liggende på hjemmesiden. Ved at kontakte hjemmesidernes internetudbyder, fik organisationen hurtigt fjernet hjemmesiderne. Red Barnet erkendte efterfølgende over for ComON, at indsatsen ikke var god nok.

De unge liberale mener, at et filter er et skridt i retningen mod endnu mere netcensur.

"EU-Kommissionens forslag kræver, at der bliver installeret en infrastruktur til censur. Erfaringen fortæller os, at en sådan infrastruktur nemt kan blive misbrugt, og at den kan vække politikernes appetit for at udvide censuren til andre områder, såsom ophavsretskrænkelser, racismeparagraffen og meget mere, når den er på plads," skriver Lymec.

Jakob Schmidt, formand for Venstres Ungdom, mener, at det handler om at have ansvarlige politikere, som ikke bevidstløs begynder at indføre ny censur.

"Politikerne må tage stilling hver gang om forholdet mellem at begrænse kriminalitet og bevare ytringsfrihed," siger Jakob Schmidt.

Hovedargumentet fra EU for at indføre børnepornofilteret er, at det ikke altid er muligt at få slettet hjemmesider med børneporno.

"Da det trods adskillige forsøg imidlertid har vist sig at være vanskeligt at fjerne børnepornografisk indhold ved kilden, navnlig i tilfælde hvor det originale materiale ikke befinder sig inden for Unionen, bør der også indføres mekanismer til fra Unionens område at blokere for adgangen til internetsider, som indeholder eller udbreder børnepornografi," står der i forslaget til EU-direktivet.

Direktivforslaget venter på at blive behandlet af Europa-Parlamentet og EU-landene.

Opdateret fredag: Danmark er på grund retsforbeholdet ikke påvirket af direktivet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere