SPAMfighter henter overskud på dovne og fyldte diske

Spam er ikke længere det eneste, der skal frygte SPAMfighter.

SPAMfighter kom til verden som bekæmper af spam. Men i dag kæmper firmaets produkter også spyware, virus og langsomme harddiske. Det seneste skud på stammen er programmet FULL-DISK fighter, der rydder op i overflødige filer. 

Halvdelen af SPAMfighters omsætning kommer i dag fra de såkaldte utilities, fortæller direktør Henrik Sørensen som kommentar til den netop offentliggjorte årsrapport. SPAMfighter havde i 2010 et overskud på cirka to en halv millioner kroner.

"Vi har flyttet fokus fra ren sikkerhed til også at omfatte tilbehørsprogrammer og utilities. SLOW-PCfighter var nok vores største produkt i 2010. Vi startede op med de utilities i midten af 2009, og salget eksploderede ret hurtigt, hvilket betød, at vi fik opmærksomhed fra konkurrenterne. Det er det marked, som vi nu forsøger at forsvare," siger Henrik Sørensen.


Jeg får ikke bank

Den hårde konkurrence kan aflæses i regnskabet. Selv om overskuddet altså var to millioner kroner i 2010, så er det et tydeligt fald fra 2009, hvor overskuddet var otte millioner kroner.

"Det hænger nok sammen med, at vi har oppet vores udviklingsafdeling i Ukraine. Vi har brugt mange penge på produktudvikling, og så har det også været nødvendigt at skrue op for marketing i flere lande. Men det mindre overskud skal også ses i lyset af, at 2009 var et ekstraordinært godt år for os," siger direktør Henrik Sørensen.

Derfor er direktøren godt tilfreds med overskuddet og forventer et lignende i år.

"Det er ikke sådan, at min partner kommer hjem og slår mig oveni hovedet," siger han spøgende med henvisning til sin kompagnon Martin Thorborg, der har bosat sig i Florida for at fremme SPAMfighters position derovre.

Det er dog fortsat Europa, der er SPAMfighters stærkeste marked, selv om der var tydeligst vækst at spore i Asien i 2010.

SPAMfighter beskæftiger mellem 60-65 personer i Europa, USA og Asien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere