Artikel top billede

Adobe satser på HTML5

Et nyt Adobe-værktøj bruger HTML5 ? og ikke Flash ? til at skabe animeret webindhold.

I efterhånden ganske mange år har Adobe satset på sin Flash-teknologi til multimedie-indhold på nettet. Men nu har Adobe frigivet den første preview-version af et nyt værktøj, kaldet Edge, der bruger HTML, Cascading Style Sheets og Javascript til at skabe animeret webindhold – og ikke Flash.

Det bliver tolket som et signal om, at Adobe ikke længere satser så ensidigt på Flash. På mange mobile platforme kører Flash kun langsomt eller slet ikke – Apple understøtter ikke Flash under iOS – men Flash-afspilleren er dog stadig installeret på næsten alle pc'er.

Det er dog et problem for Adobe, for det mobile web har en enorm vækst – både når det gælder smartphones og tablets – mens pc-platformen stagnerer. Adobe mener dog at HTML5 og Flash kan supplere hinanden på en række områder.

Adobe har da også langsomt tilføjet HTML5-understøttelse til sine produkter som Dreamweaver og Illustrator siden sidste år, og der er frigivet et eksperimentelt værktøj, Wallaby, der konverterer Flash til HTML5.

Med Edge kan man tilføje forskellige animerede effekter og interaktive funktioner til websider – det kan allerede lade sig gøre i dag, men det nye værktøj skulle gøre det lettere at arbejde med HTML5, CSS og JavaScript 3. Det nye værktøj henvender sig da også til designere og ikke til programmører.

Brugerfladen minder om After Effects og Flash Professional og bruger en timeline og et Webkit-baseret browservindue.

Adobe vil løbende tilføje nye funktioner til værktøjet. Den første version fokuserer på animationer. Den færdige udgave kommer i 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere