Artikel top billede

Ny dansk musiktjeneste vil have dig til at dele musik på nettet - sandsynligvis lovligt

MuMu Player gør musikken social.

Da musik var noget man hørte sammen med vennerne hjemme på drengeværelset fra en pladespiller, skulle man ikke tage højde for Koda-gramex-afgifter. Men at få den samme fællesoplevelse med musik på nettet er straks mere besværlig.
Det vil 23-årige Esben Milan gerne lave om på. Derfor har han skabt MuMu Player, som han selv kategoriserer som en lovlig musiktjeneste. Om Koda er enig i den betragtning vender vi tilbage til.

MuMu Player er en social musikafspiller på nettet, hvor venner i et lukket rum synkront kan afspille musik for hinanden, mens de chatter om musikken. De deltagende personer skal hver især uploade individuelle numre fra deres eget kartotek. Man kunne også kalde MuMu player et chatforum med baggrundsmusik.

Men faktisk opstod projektet ved lidt af en tilfældighed.

”Jeg gik med tankerne om at lave et fælles whiteboard på nettet, men på samme tidspunkt gik en af mine venner og ærgrede sig over, at når de hørte musik på kontoret, så var der kun en, der kunne bestemme, hvilken musik, der skulle spilles. Og så endte jeg med at slå de to idéer sammen,” forklarer Esben Milan.

MuMu Player var hans legeplads, hvor han kunne afprøve sine evner ud i HTML, CSS, JavaScript og C#, men musikafspilleren fik pludselig et udenlandsk publikum. Ikke mindst på Vestkysten i USA.

”Jeg blev færdig med MuMu Player for halvanden måned siden og bad så mine venner om at bruge MuMu Player. Det var der nogle af dem, der gjorde, men besøgstallet faldt hurtigt igen, hvilket var lidt deprimerende. Men så var der en eller anden amerikaner, der lagde et link ud på en linktjeneste, der hedder Reddit.com, og så eksploderede interessen,” siger Esben Milan.
 

Så er der lige det med rettighederne

Selv om Esben Milans musikprojekt er sendt fra reden uden de store problemer, så kan de lure om hjørnet. Et hvert forsøg på at lave en musiktjeneste på nettet er omgivet af spørgsmålet om rettigheder og betaling til komponister og andre rettighedshavere.
ComON har tidligere omtalt norske Ezmo, der lancerede en anderledes musiktjeneste uden på forhånd at have aftaler i hus med IFPI. Det kostede dem livet. 
Men Esben Milan føler sig overbevist om, at han ikke kan komme galt af sted i rettighedsjunglen.

”At bruge MuMu svarer til at spille sin egen musik for sine venner på sit værelse,” forklarer han.

”Det er ikke fildeling. Hvis man vil fildele, så er der masser af andre muligheder på nettet. MuMu Player skal være en lovlig tjeneste, og jeg ville ikke lave den, hvis jeg troede, at den var ulovlig,” siger Esben Milan.

Han har også lagt flere begrænsninger ind for adskille sin tjeneste fra fildelingstjenester.
For det første streamer man kun musikken. Man kan ikke gemme sine venners musik. Der kan også kun være fem personer i hver afspiller. Når en person ”forlader” en player, så forsvinder hans musik i udgangspunktet også, så de andre ikke kan lytte videre på det, som han har uploadet. Musikken bliver dog lagret i fire timer og ved hjælp af en cookie kan man vende tilbage til en afspiller, hvis man loggede ud ved en fejl.
Med andre ord er MuMu Player et momentant showroom for musik for en lukket kreds.

ComON har bedt Koda om at tage stilling til, om MuMu Playeren kan eksistere uden aftaler med rettighedshavere. Men det er åbenbart ikke sådan lige til at svare på. MuMu Players udgangspunkt er åbenbart så anderledes, at Koda ikke vil udtale sig om tjenestens lovlighed på baggrund af denne artikel, før man har kigget nærmere på det tekniske setup og brugernes sammensætning.

Kodas pressechef Birgitte T. Henriksen opfordrer programmøren til selv at kontakte Koda, så der kan komme klarhed over de juridiske aspekt.
 

Tyskerne rynker på næsen af mumu

Lige nu har Mumu Player mellem 900 unikke brugere om dagen. Det er ikke revolutionerende, men det er meget for en dugfrisk tjeneste, som stadig har fejl og mangler.
Det momentvise pres mod serveren fra brugere over hele verden har ikke været noget problem. Esben Milan har baseret sin tjeneste på hestekræfter fra Amazons cloudtjeneste EC2.

”Det er virkelig en god server, som jeg kun kan anbefale. Jeg har ikke oplevet et eneste nedbrud, og den er ekstremt fleksibel at arbejde med, og det er let at skrue op for RAM eller harddisken, hvis der bliver behov for det.”

Alt hvad der bliver skrevet i chats på MuMu Player, bliver logget. Det er blandt andet på den måde, at Esben Milan spotter bugs og ønsker fra brugerne. Når de klager til deres venner over, at noget ikke virker.
Det er også i loggen, at han har fundet ud af, at han kan havde en lille udfordring i at få tyske brugere med på vognen.

”Det er gået om for mig, at mumu på tysk betyder tissekone. Altså på slang. Så der var en bruger der skrev, at han klikkede sig ind på Mumuplayer for at finde en ”vagina-player”. Så det kan være, at det bliver svært at komme ind på det tyske marked – men det kan måske også være en fordel,” griner Esben Milan.

Hvis MuMu Player for et fast følge af loyale brugere, så forestille Esben Milan sig, at man kan får en forretningsmodel ud af at henvise folk til iTunes, hvor brugerne så kan købe hinandens musik. Men han er ikke helt alene på markedet. Esben Milan har selv opdaget lignende funktioner i afspillerne MixApp og Listening Room.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere