CSCs kunder er låst fast under storstrejke

Flytning til andre udbydere vil tager måneder.

Spørgsmålene om hvordan CSC kan holde gang maskinparken efter en storstrejke 1. juni tårner sig op.

Her mindre end 14 dage før det store flertal af driftsfolk på CSC slipper, hvad de har i hænderne og går hjem, fastholder selskabet, at der ingen problemer bliver.

Driften af it-systemer for de offentlige mastodonter som politiet, CPR og SKAT samt store private kunder som Tryg-koncernen vil fortsætte på trods af strejken, hævder ledelsen i enslydende formuleringer udsendt gennem de sidste måneder:

”Som ansvarlig virksomhed vil vi naturligvis sikre vores kunders kørende systemer også efter den 1. juni, hvor Prosa har opsagt fredsaftalen, og 400 Prosa-ansatte kan strejke. Det indebærer blandt andet, at vi udarbejder beredskabsplaner og mitigeringsplaner, så vi kan håndtere en eventuel eskalering af konflikten. Derudover så udtaler vi os ikke om beredskabsplaner i forhold til vores enkelte kunder,” lyder den seneste formulering hentet fra CSCs konfikt-briefing på selskabets hjemmeside.

ComON har forsøgt at få CSC til at uddybe påstanden, men forgæves.

Også hos de offentlige kunder er man påfaldende tavs om situationen ud over de tidligere afgivne meldinger om, at man har tillid til leverandøren.

”Vi har haft flere møder på øverste ledelsesniveau, hvor konflikten blandt andet har været et tema. Fra disse møder er vi blevet betrygget i, at CSC gør alt, hvad der er muligt, for at SKATs kunder kommer til at mærke konflikten mindst muligt, også efter den 1. juni 2011,” siger koncerndirektør Jesper Skovhus Poulsen, skatteministeriet, i en emailet kommentar til ComON.

Hos CPR siger Carsten Grage næsten ordret det samme:

”CSC har forsikret os om, at deres nødplaner vil holde driften af CPR i gang også efter den 1. juni. Den forsikring har vi fuld tillid til,” siger han.

Så stor er tilliden til CSC, at CPR ikke har taget nogen selvstændige skridt overhovedet i retningen af at sikre den fortsatte drift, hverken hvad angår forberedelse af alternativ drift hos andre udbydere eller nød-drift på egne servere.

Skulle strejken lamme CSC’s servere, bliver det ikke nemt for selskabets kunder at flytte driften over hos andre outsourcing-udbydere efter den 1. juni.

De offentlige kunder kan ganske vist i princippet skifte udbyder uden først at skulle sende opgaven i udbud.

Hvis CSC under en storstrejke ikke kan opretholde driften, og der er tale om en nødsituation, kan SKAT, politi og CPR påkalde sig udbudsdirektivets artikel 31, der taler om tvingende grunde som følge af begivenheder, som de ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse.

Ifølge Konkurrencestyrelsens udbudshotline vil en storstrejke hos en eksisterende leverandør falde ind under denne bestemmelse.

Men det hjælper kun lidt for de offentlige myndigheder.

At flytte driften til en anden udbyder tager nemlig så lang tid, at det i nærmest ikke er en praktisk mulighed i den aktuelle situation.

ComON har spurgt nogle af CSCs konkurrenter, KMD og NNIT, om hvor lang tid man skal beramme til flytningen af en større, transaktions-tung kunde som en mellemstor bank.

"Vi har ikke mainframedrift i øjeblikket, men en standard installation med standarddatabaser og almindelig Windows- eller Unix-drift vil tage mellem tre og seks måneder i eksemplet med en mellemstor bank. Hvis det skal gå meget stærkt vil det måske kunne gøres på tre måneder, men dette er i bedste fald. For nylig flyttede vi et forsikringsselskab, og selvom det var en snæver tidsramme tog det seks måneder," fortæller Erik Degn, der er direktør for NNIT’s driftsdivision.

Hos KMD lyder meldingen, at en mainframeflytning vil være lidt hurtigere, end hvis det gælder Windows-eller Unix-systemer.

”Selve flytningen er sådan set enkel. Det komplekse og tidskrævende er de analyser og det arbejde, der går forud. Man skal have en komplet oversigt over mainframe-installationens netværksopbygning, og dét tager tid. Selve dataerne kan flyttes hurtigt, når først man har sikret, hvad der skal laves på netværkssiden," fortæller Peter Aksel Mortensen, der er it operations manager i KMD.

I eksemplet med en mellemstor bank vurderer han, at flytningen i alt vil tage to og en halv måned – hvis der kan etableres fuld fiberforbindelse mellem det gamle og det nye driftssted.

Både hos KMD og NNIT understreges det, at selskaberne ikke ønsker at kommentere den aktuelle situation hos CSC.

Der bliver altså næppe tale om at flytte driften af SKAT, politi og CPR bort fra CSC og over til en anden udbyder. Men hvis systemerne fortsat skal køre på CSCs maskiner, hvem skal så styre maskinerne?

Tillidsmanden for de Prosa-organiserede driftsfolk hos CSC, Kim Dehn Jørgensen, fortæller, at der ikke vil være nogen af Prosa-folkene tilbage, hvis strjken som varslet går i gang.

Prosa har vaslet strejke for 400 CSC-ansatte. Heraf er de 350 driftsfolk.

Der er dog stadig små 100 medarbejdere tilbage, som er beskæftiget med driftsopgaver, men som ikke er organiseret i Prosa – enten fordi de er i et andet fagforbund, eller fordi de slet ikke er organiserede. Fælles for dem er dog, at de er arbejdsretligt forhindret i at udføre konfliktramt arbejde, og altså ikke kan sættes til at udføre de funktioner, deres 350 strejkende kolleger stod for.

Kim Dehn Jørgnsen siger til ComON, at det efter hans vurdering vil være vanskeligt at opretholde driften af kundernes systemer på CSC, når de 350 driftsfolk under Prosa går i strejke.

En mangeårig ekspert i datacenterdrift, infrastrukturkonsulent hos Miracle Jim Pedersen siger dog, at systemer sandsynligvis vil kunne holdes i luften – i et stykke tid.

Han peger på, at hovedparten af driftsfolkenes arbejde går med projekt-relaterede opgaver, som for eksempel planlagte opgraderinger eller flytninger af et system til en anden platform, samt opgaver afledt af dette.

Problemet kommer, når et komponent i installationen går ned, og systemet skal fejlsøges.

”De sidste 30 procent (af driftsfolkene tid, red) bruges, når der sker en fejl i et komponent og et filsystem løber fuldt og sådan nogle ting. Hvis det sker, og der ikke er nogle folk til at fejlfinde på det, så er det svært,” siger han.

Fejlsøgningen af store komplekse systemer kræver sædvanligvis et indgående kendskab til installationen.

”Næsten alle og enhver kan lave et nyt, hvis et filsystem løber fuldt, og så flytte noget af systemet over på det nye. .. Det er det samme uanset, om man sidder på en linux-maskine her eller i Indien. Men når noget hardware fejler, og det går grueligt galt i en eller andet lille stump og ting holder op med at virke, så er det en anden snak. Det er fem til ti procent af de ting, der sker i en driftsafdeling. Og det vil tage 100 år at få andre mennesker til at finde ud af, hvordan alting hænger sammen og dissekere det,” siger han.

Han påpeger, at hardwarenedbrud i store serverløsninger er sjældne, men at de sker:

”I hvert firma sker der måske tre incidents om året, hvor man står stille. Det vil sige, at du har cirka fire måneder – hvis du er heldig - hvor der ikke sker noget. Og en incident behøver ikke ramme alting – den kan bare ramme et sidesystem. Så det kan godt være, der går et halvt år, inden det går galt, men så går det også grueligt galt,” siger Jim Pedersen.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
DS-Display A/S
Distributør af professionelt AV-udstyr, projektorer, digital signage, interaktive skærmløsninger, videokonference, storformatprint og -scan samt relateret tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datacenter og hosting: Sådan får du mere ud af dine data

Bliv opdateret på alle de nye teknologier og tendenser inden for datacenter-løsninger og hosting af markedets stærkeste leverandører. Du får også gode råd om, hvordan du kan sikre en fleksibel skalering i datacentret og potentielt opnå effektiviseringer og besparelser.

13. december 2016 | Læs mere


Kom godt i gang med EU-persondataforordningen

EU's persondataforordning træder i kraft 14. april 2018. Med trusler om høje bøder vil EU tvinge langt de fleste virksomheder til at få styr på deres håndtering og sikring af persondata. Så det er på høje tid at komme i gang ? kom og hør om kravene og se løsninger, der letter arbejdet frem mod at blive compliant.

15. december 2016 | Læs mere


Datacenter og hosting: Sådan får du mere ud af dine data

Bliv opdateret på alle de nye teknologier og tendenser inden for datacenter-løsninger og hosting af markedets stærkeste leverandører. Du får også gode råd om, hvordan du kan sikre en fleksibel skalering i datacentret og potentielt opnå effektiviseringer og besparelser.

19. januar 2017 | Læs mere





Computerworld
Jens Højgaard skrev negativ anmeldelse på Trustpilot - nu er han blevet sagsøgt for 11.419 kroner
En negativ anmeldelse på Trustpilot om et inkassofirma har indtil videre kostet den selvstændige hvidevare-reparatør Jens Høgni Højgaard flere tusinde kroner og en tur i retten. Forklaringen er, at inkassofirmaet har forbudt kunder at udtale sig negativt i offentlighed om selskabet.
CIO
Har rulllet Mac-computere ud til 90.000 ansatte: Her er seks nyttige erfaringer fra IBM's store Mac-udrulningsprojekt
På lidt over et år har IBM rullet 90.000 Mac-computere ud til medarbejderne, mens virksomheden har gjort sig en hel række erfaringer. Læs her, hvad IBM har lært af projektet.
Comon
Overblik: Her har du ni af årets allerbedste bærbare computere
Her har du en liste over ni af de bedste bærbare computere, du kan købe i Danmark.
Channelworld
Overblik: Det ved vi efter første retsmøde i den store Atea-bestikkelsessag
Den første sag om bestikkelse af offentlige ansatte kører i disse dage, hvor offentlige ansatte anklages for at have modtaget bestikkelse fra it-giganten Atea.
White paper
Sådan får du et bæredygtigt support- og vedligeholdelsessetup
Hvorfor investere i support og vedligeholdelse af din Microsoft Dynamics platform? I dette white paper får du svaret.