WM-data tvunget i armene på Anovo-konkurrent

IT-reparatøren Servicegruppen overtager en stor del af det konkursramte Anovos kunder og forhandler med de fyrede medarbejdere. Men selskabet vil ikke købe resterne af boet.

WM-data har natten til fredag indgået serviceaftale med Servicegruppen, der er konkurrent til det konkursramte Anovo IT-Services.

Aftalen går ud på, at Servicegruppen overtager forpligtelserne overfor WM-datas kunder fra Anovo, men fordi de sidste juridiske detaljer mellem WM-Data og Servicegruppen ikke er på plads, er det stadig ikke muligt for flere tusinde af WM-Datas kunder at fejlmelde deres udstyr hos Servicegruppen.

WM-data arbejder desuden på at få boet efter Anovo til at frigive det udstyr, som WM-datas kunder har indleveret til reparation hos Anovo, men på WM-Datas hjemmeside står, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvor hurtigt det kommer til at gå.

Fejlslagne millionindkøb

Anovo overtog ICL's og Siemens' værksted sidste år sammen med hele service-afdelingen fra WM-data. Dermed tredoblede Anovo sin omsætning på reparation af IT-udstyr til over 100 millioner kroner, har selskabets direktør, Hans Joensen, tidligere oplyst til Computerworld Online.

Men opgaven var for stor en mundfuld for Anovo. Fejlslagne millionindkøb og samarbejdsproblemer ledte ifølge flere af de nu fyrede medarbejdere til den økonomiske deroute. Medarbejderne ønsker ikke, at deres navne bliver nævnt.

Medarbejderne vurderer, at det konkursramte selskab har en gæld i størrelsesorden 150 millioner kroner. Af det beløb har WM-data 44 millioner kroner til gode, ligesom selskabet skylder et tocifret millionbeløb til tilknyttede virksomheder i Anovo-koncernen.

administrerende direktør i Anovo Nordic, Thomas Birgersson, vil ikke at kommentere, hvor mange penge selskabet har lånt til det danske datterselskab, men ifølge Computerworld Onlines oplysninger drejer det sig om et beløb på over 100 millioner kroner.

- Det eneste, jeg vil sige, er, at vi står som kreditor sammen med mange andre virksomheder, siger Thomas Birgersson.

50 fyrede til møde

Servicegruppen er med Anovos konkurs og overtagelsen af WM-datas kunder med et slag blevet den største udbyder af IT-reparationer og teknisk vedligehold herhjemme.

Dagen efter Anovo sendte 85 af sine 90 medarbejder hjem som følge af konkursen, holdt Servicegruppens administrerende direktør, Preben Jørgensen, møde med omkring 50 af de tidligere Anovo-ansatte.

Her kom det frem, at Servicegruppen ikke vil købe resterne af Anovo, men at aftalen med WM-data højst sandsynligt vil betyde ansættelse af nogle af de fyrede fra Anovo.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Jesper Scharff fra WM-data eller Preben Jørgensen fra Servicegruppen.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS