Intern svindel knækkede telesex-firma

Millionsvindel i egne rækker, kæmpetab på udenlandske markeder og retssager i flere lande tvinger den danske regningsopkræver Call IT i Birkerød i knæ.

Den danske virksomhed Call IT, hvis 12 europæiske datterselskaber alle lever af at opkræve regninger for sex-opkald, er gået konkurs.

Call IT har været involveret i en række retssager mod forbrugerorganisationer rundt om i Europa, men ifølge regnskaberne er det ikke de mange utilfredse borgere, der har haft de største økonomiske konsekvenser for koncernen.

Underslæb blandt nøglepersoner

Det er derimod ulovligheder foretaget af ledende medarbejdere samt en række komplicerede transaktioner datterselskaberne imellem, som ledelsen selv har mistet overblikket over, der har resulteret i millionunderskud og efterfølgende konkurs.

Af årsregnskabet for 2000, der er det seneste fra den konkursramte koncern, fremgår det, at Call IT med en omsætning på 261 millioner kroner kom ud med et underskud på 7,4 millioner kroner.

Nøglepersoner i det tyske datterselskabet IBC, International Billing and Collection, har ifølge regnskabet gjort sig skyldige i underslæb, hvilket alene har resulteret i et underskud på 4,5 millioner kroner.

Aktiespekulation

De pågældende nøglepersonerne har spekuleret i aktier for selskabet kapital, hvilket de hverken var bemyndiget eller særligt gode til. I den forbindelse har Call IT rejst krav mod Commerzebank, der ifølge ledelsen har accepteret spekulationen uden fuldmagt fra koncernen.

Call IT kom i mediernes og forbrugerorganisationernes søgelys, efter at en række borgere fik tilsendt rykkere på telefonopringninger til sex-tjenester, som mange af dem ikke mente at have foretaget.

I Sverige blev et af datterselskaberne dømt til at trække en række rykkerskrivelser tilbage, mens Forbrugerrådet herhjemme på dets hjemmeside anbefaler, at man undlader at betale regninger fra Call ITs datterselskaber, hvis man ikke har foretaget opkaldet.

Unøjagtige beregninger

Ud over underslæbet har virksomheden opdaget, at der er en difference på 4,6 millioner kroner imellem flere af datterselskaberne. Desuden lider koncernen under, at revisoren ikke har været i stand til at kalkulere det nøjagtige udestående med kunder. Det alene resulterede i et underskud på 5,2 millioner kroner.

Og endelig var opstarten af datterselskabet IBC i Østrig meget dyrere, end ledelsen havde forventet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Call ITs direktør, Michael Axel Jensen. Han er dog netop indtrådt i direktionen for virksomheden IBC International, der har samme adresse i Birkerød. Firmaet leverer den samme type tjenester som Call IT, og i 2000 fik selskabet et bruttoresultat på 96 millioner kroner.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S