TDC skrotter Opasia og Zillion

TDC Internet stopper markedsføringen af varemærkerne Opasia og Zillion. Det er ikke lykkedes at forklare kunderne, hvad navnene dækker over, og så kan koncernen lige så godt benytte TDC. Opasia skifter navn til TDC Online.

TDC har føjet endnu en fiasko til forsøget på at slå nye markedsføringsnavne for de forskellige, danske forretningsområder fast i kunderne bevidsthed.

De nye varemærker fulgte i kølvandet på, at TDC udskilte forretningsenhederne i selvstændige datterselskaber for to år siden.

Først måtte TDC Mobil erkende, at Vic ikke var et navn, som kunderne forbandt med et mobilselskab. Nu følger TDC Internet efter ved at smide navnene Opasia og Zillion i skraldespanden. De skulle have solgt selskabets produkter til henholdsvis privat- og erhvervskunder.

Tomt brand

Modsat Vic er Opasia endda et gammelt navn, fordi TDC i forvejen benyttede det til sin internetportal. Derfor viste selskabets analyser, at kendskabet til Opasia-navnet var godt nok, men det var meget uklart, hvad det stod for.

- Det er et tomt brand uden værdi. Vi har ikke formået at få kunderne til at forstå, hvad det stod for, så vi har ikke været gode nok til at markedsføre det. Vi har undervurderet, hvor svært det er at komme igennem med et nyt navn, konstaterer salgs- og marketingdirektør Martin Lippert, TDC Internet.

Han tilføjer, at kunderne alligevel opfatter forretningen som TDC Internet, og så kan det lige så godt være navnet, som selskabet markedsfører sig under. Dog skifter portalen og de øvrige internet-tjenester navn til TDC Online.

Martin Lippert vil ikke ud med, hvor mange penge TDC har spildt på at markedsføre sine nye mærker. En markedsføringsekspert har tidligere over for Børsen anslået, at det ville koste 100 millioner kroner at slå mærkerne fast i kundernes bevidsthed.

Konkurrenterne har fået tæv

Ifølge Martin Lippert har TDC Internet ikke haft noget særskilt budget til at markedsføre Opasia og Zillion. De er benyttet i forbindelse med produktannoncerne.

- Og den har givet pote. Vi har tævet konkurrenterne synd og sammen i den periode, vi har benyttet de to navne, siger han med henvisning til, at TDC?s markedsandel på internet er steget markant.

TDC har nu kun to markedsføringsnavne tilbage fra udskillelsen af datterselskaberne, De Gule Sider fra TDC Forlag og On Cable fra TDC Kabel-tv.

TDC Internet skar for nylig kraftigt ned på portal-aktiviteterne.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos